Annonce
Debat

Havde det været en privat virksomhed, var de gået konkurs forlængst

I sommeren 2017 blev der annonceret med støtte til skovrejsning på landbrugsarealer af Hede Danmark. Da mit lille landbrug på otte hektar ikke er rentabelt, og Skat ikke vil anerkende, at jeg modregner landbrugets underskud i overskuddet fra mine fiskesøer, besluttede jeg at nedlægge landbruget.

Jeg har en enkelt parcel på 2,5 hektar, som jeg så ville tilplante med skov. Jeg kontaktede Hede Danmark, som skulle stå for ansøgning og tilplantning. Vi fik i foråret 2018 tilsagn om, at jeg kunne få tilskud, imod at Miljøstyrelsen bestemte, hvilke træer som skulle plantes og hvordan. Der blev plantet i midten af maj, og så tror man, at den hellige grav er velforvaret. Men nej, i skrivende stund efter utallige henvendelser til Miljøstyrelsen/Landbrugsstyrelse er der ikke indbetalt en krone i tilskud. Der er ansat rigtig mange folk i de forskellige styrelser, men hvad laver alle disse mennesker?

Når man ringer til styrelserne, sidder de personer, jeg skal tale med, i møde - ellers afspadserer de. Hvordan man optjener afspadsering må guderne vide, når en så simpel sag som at godkende tilplantning og få støtten udbetalt ikke sker. Papirerne, som ligger til grund for støtten, er indsendt flere gange, men hvor bliver de af? Der er også meget sygefravær? Så er der lige problemer med it-systemer, som ikke kan tale sammen. Hvad f….. laver de mennesker i styrelserne?

Det kan overføres til en uduelig minister, Jakob Ellemann-Jensen. Havde det været en privat virksomhed, var den gået konkurs for længst! Det er, hvad man får ud af, at lade akademikere lede.

Jørgen Mose Hansen
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Forfatterkneb: Klimaministerens første tale

Læserbrev: "Ærede Folketing. Som minister for det nyoprettede klimaministerium vil jeg skitsere regeringens ambitiøse omstillingsplan for den næste valgperiode." Ministeren ser op fra sit manuskript og ned på de forsamlede parlamentarikere, hvoraf nogle ser direkte på ham. Andre følger med på deres telefon. "Regeringens sigte er klart: I løbet af de næste 10 år skal vi have opfyldt vores målsætning om en minimumsreduktion af CO2-udledningen på 70 pct. med en fremskrivning til 100 pct. i 2050." Han løfter blikket og ser op mod tilskuernes rækker. De er fyldte af unge og gamle mennesker, der alle følger hans munds bevægelser, som gjaldt det livet. Et stort åndeløst fokus i frit fald ned mod talerstolen og formanden, der piller ved sine negle. "Hvis vi skal nå i mål med regeringens ambitiøse klimaplan, så er der ingen tid..." Han ser igen op mod tilskuerpladserne. Nogle af de unge hænger ud over det fintskårne rækværk. Ældre, med deres furede ansigter, titter forsigtigt hen over de bøjede rygge. "... at spilde." Han mærker sin partiforkvindes bekymrede blik på sit ansigt. "Klimaforandringerne er det største problem, vi som civilisation står overfor..." Pludselig forsvinder teksten fra skærmen. Alle ordene, han har haft en rigtig forfatter til at skrive! Hans verden går i sort. Budskabet forsvinder mellem fingrene på ham. Han forsøger at huske ordene, som forfatteren skrev, men indfanges i stedet af en ung piges bekymrede blik. Hun smiler sørgmodigt til ham. "Men den grønne omstilling, klimaforandringerne, ressourceknapheden, den øgede ulighed kræver mere end jeg og min regering tør indrømme. Overfor os selv. Overfor vælgerne. Overfor de kommende generationer." Den unge pige ser alvorligt på ham. Hun smiler ikke længere. Men et lille nik med det smukke hoved får ham til at fortsætte: "Den nødvendige omstilling af vores samfund er langt mere gennemgribende, end vi nogensinde kommer til at formulere fra denne talerstol." En tåre. Solstrålers refleksion på pigens kind. "Der er ingen, der endnu har turdet italesætte den reelle opgave, vi står overfor! Og der er ingen i dette parlament, der nogensinde vil kunne fremsætte lovforslag omhandlende den revolution af vores værdier og kultur, som er nødvendig for at sikre de kommende generationer en bæredygtig planet at leve på. Ingen!" Uro. Pigens ansigt forsvinder i mængden. Klimaministeren spejder forgæves efter hende, før han med lange skridt løber mod den nærmeste dør og for altid forsvinder ud af det parlamentariske liv!

Annonce