Annonce
Sport

Hattrick bag Hedensted-sejr

Mikkel Thisgaard scorede tre gange, da Hedensted hjemme vandt 4-2 over B1913. Arkivfoto
Mikkel Thisgaard scorede tre gange, da Hedensted IF sluttede sæsonen med en sejr på 4-2 over B1913.

Hedensted: Mikkel Thisgaard scorede hattrick, da Hedensted IF vandt sæsonens sidste kamp med 4-2.

Modstanderen var allerede nedrykkede B1913, og Hedensted-træner Kasper Adelfred kalder kampen en god afslutning på ujævn sæson.

- Den var op og ned for os. Vi reddede os i næstsidste runde, og vi afsluttede med en sejr, så vi går trods alt på ferie med en god fornemmelse, siger Kasper Adelfred.

Hedensted har dog ikke spillet helt til ende, da der endnu resterer en pokalkamp. Den spillede tirsdag 18. juni ude mod Give Fremad fra serie 1, og kampen gælder en plads i første runde af hovedturneringen.

Opgøret mod B1913 var ifølge Kasper Adelfred ingen stor fodbold-mæssig oplevelse:

- Ingen af holdene havde noget at spille for, og det bar kampen præg af.

Første halvleg foregik dog på et udmærket niveau, og det var i løbet af de første 45 minutter, at Hedensted afgjorde opgøret.

- Da vi kom foran med 3-1, ebbede kampen ud. Vi kontrollerede anden halvleg og kørte sikkert sejren hjem, siger Kasper Adelfred.

Hedensted-B1913 4-2 (3-1)

Danmarksserien, pulje 3

Mål: 1-0 Mikkel Thisgaard (2.), 1-1 (14.), 2-1 Mirsad Suljic (27.), 3-1 Mikkel Thisgaard (35.), 4-1 Mikkel Thisgaard (69.), 4-2 (87.).

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce