Annonce
Horsens

Hatting får flere og flere børn: Nu skal daginstitution udvides for 15,5 mio. kr.

I alt 690 nye kvadratmter skal se dagens lys næste sommer, når den nye tilbygning til daginstitutionen Solstrålen i Hatting står færdig. Foto: Horsens Kommune
Nu er første skitse kommet, som viser planerne for udvidelsen af daginstitutionen Solstrålen i Hatting. Byggeriet går i gang til september.

Horsens: Nu er det lige ved og næsten, at arbejdet på den nye tilbygning til daginstitutionen Solstrålen i Hatting går i gang. De første skitser er lavet, og hvis alt går efter planen, bliver det første spadestik taget i september. Noget, der glæder formanden for Børne- og uddannelsesudvalget i Horsens kommune, Lone Ørsted (S).

- Jeg er megaglad for, at byggeriet kommer i gang, siger hun.

Og der har da også været brug for de ekstra kvadratmeter i flere år. Kapaciteten i Solstrålen har været under pres længe, så i løbet af 2015 og 2016 blev der etableret 40 midlertidige børnehavepladser i pavilloner, men nu får børnene rigtige bygninger at være i.

- Det har jo hele tiden været planen, at der skulle komme en varig løsning, så det er dejligt, at vi nu får det gennemført, lyder det.

Annonce

Selvom der er lavet skitser, kan der godt ske lidt forandringer, men jeg lægger vægt på, at byggeriet bliver lavet med fleksible rum, som kan bruges til mange forskellige ting og indrettes efter forskellige behov.

Lone Ørsted, Formand for børne- og uddannelsesudvalget

Endnu flere pladser

Horsens vokser, og det gør Hatting også. Over de næste 10 år forventes det, at antallet af 0-5-årige vil stige med 50-60 børn i Hatting. Så det nye byggeri skal ikke kun være til de børn, der i dag holder til i pavilloner. Der skal bygges til yderligere 40-45 børn i Solstrålen. Altså en udvidelse til i alt 85 børn. Det er tæt på en fordobling af det antal børn, der er i daginstitutionen i dag, når man ser bort fra de børn, der holder til i de midlertidige pavilloner.

Men mere plads gør det ikke alene. Den eksisterende daginstitution, som er opført i 1980 og senere ombygget og udvidet ad et par omgange, er umoderne indrettet. Den har for få fællesarealer og aktivitetsrum. Derfor er et forslag til den nye tilbygning, at den skal have et ekstra aktivitetsrum, som også i perioder kan bruges som ekstra grupperum.

Med den nye tilbygning bliver der også mulighed for at opdele institutionen i to mindre afdelinger med hver sin indgang, og som hver især rummer både vuggestue og børnehave. Noget, som kommunen vurderer, vil øge børnenes oplevelse af overskuelighed og nærhed, også selvom institutionen bliver større. Og det er en god idé med rum, der kan bruges på mange forskellige måder, mener Lone Ørsted.

- Selvom der er lavet skitser, kan der godt ske lidt forandringer, men jeg lægger vægt på, at byggeriet bliver lavet med fleksible rum, som kan bruges til mange forskellige ting og indrettes efter forskellige behov, siger hun.

Sikker indgang

Ud over den nye tilbygning skal arealerne uden for daginstitutionen have et løft. Solstrålen er nemlig genbo til en større entreprenørvirksomhed, og det betyder, at der er tung trafik uden for institutionens indkørsel og dermed risiko for, at der kan opstå farlige situationer, når børn bliver afleveret og hentet.

I forbindelse med tilbygningen bliver der etableret en ny parkeringsplads, og indgangen bliver flyttet, så børn og forældrene ikke længere kommer ind til institutionen, hvor entreprenøren har ind- og udkørsel.

Samlet set vil den nye tilbygning omfatte 690 kvadratmter, og inklusive en ny parkeringsplads løber hele herligheden op i 15,5 millioner.

Det færdige byggeri forventes klar til brug i juni 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

67 hold til firmafodbold

Leder For abonnenter

Leder: Sæt et ansigt på, Skat

På et klassisk medie som vores kan man godt kaste et beundrende blik i retning af, hvor mange kommunikationsfolk der efterhånden er ansat i offentlige og private organisationer. Skulle nogen tro, at en vigtig opgave for en kommunikationsafdeling er at betjene offentligheden og diverse medier hurtigt og effektivt, kan jeg afsløre, at sådan er det langt fra altid. Eller hos Skat. Fredag før vinterferien nåede rygterne om en stor rokade frem til avisen. Skattestyrelsen rømmer den gamle adresse i Horsens og rykker i stedet ind i Guldberghus på Grønlandsvej. Tre andre lejere skal derfor flytte ud. Det er en vigtig nyhed, som har betydning for rigtig mange lokalt. På avisen indleder vi derfor jagten på nogen, som kan fortælle os flere detaljer. Avisens journalist kommer fredag eftermiddag igennem til Skattestyrelsens pressefunktion, der ikke vil udtale sig, men i stedet henviser til Administrations- og Servicestyrelsen. Denne styrelses presseafdeling svarer ikke på avisens opkald før mandag formiddag, da en medarbejder korrigerer noget af det, avisen skrev lørdag. Den pågældende kan vi ikke få lov at citere med navn, og vi kan ikke komme til at tale med andre. En uge senere modtager vi et skriftligt svar fra samme afdeling, som nu korrigerer sig selv i forhold til det første svar og svarer på en række spørgsmål. I skriftlig form og uden navn på afsenderen. Med andre ord: I en sag, der handler om flytning af 300-400 arbejdspladser, kan avisen på intet tidspunkt komme til at tale med en ansvarlig chef, hverken én med kommunikationsansvar eller én med direkte ansvar for afdelingerne i Horsens. For en styrelse, der i den grad har brug for at genoprette sin troværdighed, er det ganske enkelt et klasseeksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Det er muligt, at Skattestyrelsen havde en helt anden plan for, hvordan nyheden om flytningen skulle lanceres. Men punkt 1 i håndbogen om krisestyring er at handle hurtigt og stille sig til rådighed. Måske skulle Skattestyrelsen søge råd hos SAS' pressechef Kristoffer Meinert, som i parentes bemærket havde haft jobbet i en uges tid, da en vis reklamefilm blev lanceret.

Annonce