Annonce
Østjylland

Har du oplevet ballade, hærværk eller bilræs?: Borgermøde om problemerne på Aarhus Ø

Har du haft dårlige eller utrygge oplevelser på Aarhus Ø, så inviterer Rådmanden for Kultur og Borgerservice borgerne til møde tirsdag 7. juli, hvor han åbner for en dialog om at finde løsningerne til de problemer, der lige nu er i bydelen. Foto: Ole Christensen
Efter uger med uro, bilræs, højt musik og hærværk vil rådmand høre borgernes oplevelser.
Annonce

AARHUS: Utryghed, ballade, høj musik, hærværk, indbrud og narkosalg.

Problemerne er ifølge borgere og beboere mange på Aarhus Ø, og som Århus Stiftstidende har afdækket af flere omgange, så har det specielt været koncentreret omkring Jette Tikjøbs Plads, Bernhardt Jensens Boulevard og senest lystbådehavnen og pladsen foran Aarhus Sejlklub.

Mange har efterspurgt, at politikerne kom på banen - og nu sker der noget. Rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, inviterer til borgermøde tirsdag 7. juli klokken 17.00 i Aarhus Sejlklubs klubhus på Kystpromenaden.

- Jeg vil meget gerne høre om borgernes egne oplevelser om situationen på Lystbådehavnen, og hvilke løsninger de kan se. Når der opstår utryghed, som den vi oplever omkring Lystbådehavnen i øjeblikket, er det vigtigt, at borgerne kan komme i hurtig kontakt med beslutningstagerne. Jeg mener, at det er sundt for lokaldemokratiet at få en dialog, så snart behovet opstår, siger Rabih Azad-Ahmad i en pressemeddelelse.

Annonce

Taler med borgere enkeltvis

Man skal ikke tilmelde sig arrangementet, men bare møde op. Rådmanden taler med de fremmødte borgere enkeltvis, så man skal forvente en smule ventetid.


Jeg mener, at det er sundt for lokaldemokratiet at få en dialog, så snart behovet opstår.

Rådmand for Kultur og Borgerservice


Af hensyn til corona-smitte skal man desuden være opmærksom på holde afstand til de øvrige deltagere

Alle interesserede borgere kan møde op på Kystpromenaden 7, Aarhus C, klokken 17.00.

Problemerne ved lystbådehavnen er de seneste uger eskaleret, og det tvang havnefogeden til at booke et privat vagtfirma for at få hjælp til dæmpe uroen.

I første omgang var to vagter fra Elite Vagt og Service på job hver aften, men det var ikke nok, og efter blot en uge besluttede havnefogeden at opgradere til fire vagter hver aften.

Op til 50 unge samles på pladsen foran Aarhus Sejlklub, når vejret er godt, og flere har fortalt Århus Stiftstidende, at de unge også hopper ombord på bådene, selvom ejerne ligger og sover i båden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce