Annonce
Horsens

Har du lagt mærke til den: Danmarks højeste tårnkran bliver samlet i Horsens

Tårnkranen kan ses fra store dele af Horsens. Her ses den fra Nansensvej, 1,5 km fra Campusgrunden. Foto: Morten Pape
En tårnkran, der i alt bliver 80 meter høj, er ved at blive samlet på Campusgrunden, hvor den skal rejse elementer til VIA University College og Innovationshuset.

Horsens: Horsens har aldrig lagt byggeplads til en tårnkran, der var højere end den, der i øjeblikket er ved at tage form på Campusgrunden.

Det oplyser Casa, der står bag byggeriet af det nye Campus, der blandt andet skal huse Social- og Sundhedsskolen og VIA University College samt Innovationshuset.

Det er de sidstnævnte, der blandt andet kommer til at bestå af et højhus på 16 etager, som har givet anledning til den i Casa-sammenhæng rekordhøje kran, der ifølge byggerikoncernen er den højeste tårnkran i hele Danmark.

- Når kranen er i fuld højde, vil dens højeste punkt været 80 meter over terræn. Kranen skal løfte betonelementer og andre byggematerialer til højhuset, som rejser sig knap 70 meter over terræn, siger Mette Jørvad, kommunikationschef i Casa.

Kranen bliver i alt 80 meter høj. Foto: Morten Pape

En kranfører uden højdeskræk

Trods den uhyre størrelse har kranen ikke krævet særlige hensyn, beretter kommunikationschefen.

- Ikke ud over at det kræver et massivt fundament med 265 ton beton og en kranfører uden højdeskræk, siger Mette Jørvad.

Kranen har en udligger (kranarm) på 65 meter. Den kan løfte 50 ton tættest på tårnet og 17 ton ude i spidsen.

Byggeriet på Campusgrunden har stået på siden sensommeren 2018. I øjeblikket er elementerne til Social- og Sundhedsskolen ved at blive rejst, mens elementmontagen på VIA Univesity College og Innovationshuset går i gang i uge 24.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tirsdag morgen går alting lidt hurtigere på hsfo.dk

Nye briller, ny frisure eller et slips, der matcher efterårets farver - de fleste af os trænger til at få vores "look", som det hedder på nydansk, forfrisket en gang imellem. Og det gælder såmænd også Horsens Folkeblads hjemmeside, www.hsfo.dk, som tusindvis af horsensianere - flere og flere - klikker ind på hver dag. Den tekniske stab, der designer hjemmesiden, har arbejdet længe og målrettet med en opdatering, og i morgen tidlig, tirsdag klokken 4, går det nye hsfo.dk så i luften. Helt synligt vil det være, at hjemmesiden har fået nyt design og nye skrifter - men opdateringen indeholder også en række tekniske forbedringer, som vil komme læserne til gavn. Først og fremmest er den nye hjemmeside endnu hurtigere med nyhederne end den nuværende. Nyhederne kommer hurtigere ud i verden, når vi på redaktionen trykker "offentliggør" - og hjemmesiden reagerer mere tjept, når du som læser klikker på artikler og/eller billeder. Det nye design gør det samtidig muligt for os at præsentere flere nyheder ad gangen, især for dem, der følger med på en pc. Den nye hjemmeside er naturligvis også tilpasset iPads og mobiltelefoner, men her sætter skærmstørrelsen en begrænsning for antallet af overskrifter. Det bliver nemmere at finde frem til dagens e-avis, hvor man kan bladre gennem siderne ligesom i den trykte avis. E-avisen får simpelthen en fast kasse på forsiden. Som noget nyt er det muligt at få en digital assistent - "hun" hedder Athena - til at læse nyhederne op. Det kan både være en fordel for dem, der måtte have svært ved at læse, og for dem, der for eksempel vil høre nyt, mens de kører bil. Endelig bliver det nemmere for læserne at udnytte og tilpasse vores nyhedsbreve, hvor man hver dag får en e-mail med de vigtigste overskrifter. Vi ved, at mange af jer, der læser den trykte avis, også følger med på nettet. Og vi håber og tror, at I vil synes godt om det nye hsfo.dk. Skulle der vise sig børnesygdomme - så tøv ikke med at kontakte redaktionen eller avisens Kundeservice. God fornøjelse i morgen klokken 4.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce