Annonce
Horsens

Har du købt lotto-kupon i Gedved? Danske Spil efterlyser nyslået millionær

A LOTTO

Gedved: Har du købt en lotto-kupon i SuperBrugsen i Gedved, bør du tjekke den igen - også selv om du ikke umiddelbart havde gevinst på kuponen ved lørdag aftens trækning.

Danske Spil efterlyser vinderen af den såkaldte millionær-garanti, som siden 2017 er blevet udtrukket hver uge, og som man kan få, selv om der ikke er vindertal i rækkerne. Den ene af denne uges to vinderkuponer blev købt i Gedved, og indehaveren kan indkassere en million kroner.

"Danske Spil har endnu ikke hørt fra den vinder, så har man købt en kupon i SuperBrugsen i Gedved, er det en god idé at få den tjekket," skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Der er flere måder at millionærgaranti-tjekke sin kupon. Dels kan man få det gjort hos nærmeste forhandler, dels kan man downloade Lotto-appen og skanne sin kupon.

Ud over de to millionærgarantier blev der lørdag fundet to vindere af en førstepræmiepulje på 30 millioner kroner til de, der havde syv rigtige tal.

De heldige, som altså får 15 millioner kroner hver, blev fundet i Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner, oplyser Danske Spil.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

OK-tank udvider med endnu en vaskehal

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce