Annonce
Danmark

Har du hørt, at Røde Holger er død...

Søren og Anette Bøjgård Schleicher

Året var 1987. Det var en lørdag formiddag i juli. Jeg var ved at åbne "Fiske-Bixen" på havnen, hvorfra der blev solgt nystegte fiske- deller og fileter.

"Har du hørt, Røde Holger er død"? Det var Birgitte, min kollega, som ophidset kunne fortælle at "Røde Holger" var blevet fundet død samme morgen. Holger var en gammel fisker. Han havde fået tilnavnet "Røde" efter farven på hår, skæg og kinder, men ellers var det vist det eneste røde ved Holger, som altid var iført en blå kedeldragt, og politik talte han i øvrigt aldrig om.

Døden er sjældent velkommen, slet ikke sådan en solskinslørdag i juli, og den sørgelige besked nåede heller ikke at rodfæste sig, for i det samme hørtes skramlen udefra. Lige der, mindre end tyve meter fra os og alle fiskekasserne, kom Røde Holger cyklende forbi i vanlig foroverbøjet stil på en metaltræt damecykel. Målrettet styrede han imod "bødehuset" og alle de andre blå kedeldragter, hvor dagens første pilsner ventede på at blive knappet op, inden garnene skulle ordnes. Han så ganske ud som han plejede, en anelse mere levende end død. Birgitte og jeg kiggede på hinanden, og uden et ord fortsatte vi med forberedelserne, så "Bixen" atter kunne åbne.

Dengang i 1987 var begrebet "fake news" ikke opfundet. Ellers kunne Birgitte og jeg have råbt "FAKE NEWS" i munden på hinanden, da Holger cyklede forbi. Nu er vi omsluttet af begrebet - ja, nærmest helt i tvivl om, hvad der er "fake" og hvad der er "news". Med de sociale medier som platform har politikere flyttet kampen om sandheden, eller løgnen, helt ind på livet af landenes befolkninger, og ingen af os aner efterhånden, hvem vi skal tro på. Der fabrikeres falske historier, som bliver delt på de digitale medier, der laves spin, og der foretages vælgeranalyser i ét væk. Vælgeranalyser som partierne anvender til at designe deres politik efter, ud fra devisen: "Der hvor flertallet af vælgerne er, vil vi også være"! Der er tale om opskrifter taget lige ud af håndbogen for markedsanalyser. Vælgerne er markedet, og de politiske synspunkter er varen, der skal sælges. Outcome = en politisk karriere for den enkelte. Politisk ståsted? Ikke vigtigt!

Om lidt er der folketingsvalg i Danmark, og vi er som befolkning prisgivet, medmindre vi indtager en ualmindelig kritisk sans i forhold til de politiske udmeldinger, der allerede nu fylder mediebilledet. Vi ser partier, som pludselig indtager helt andre ideologier og menneskesyn, end det der var selvsamme partis DNA fra starten. Vi ser tidligere ministre indtage standpunkter, som er fundamentalt modsat de standpunkter, som de for få år siden forsvarede i regering. Vi oplever toppolitikere, der forholder sig tavse, når milliardsvindel i finanssektoren blotlægges for offentligheden, og de samme politikere tør først være oprigtigt forargede, når vælgerflertallet reagerer. En forkert melding skulle jo nødigt ødelægge den politiske karriere.

Jamen har det ikke altid været sådan? Jo, siden tidernes morgen har mennesker kæmpet om magten, men blandt flertallet har der grundlæggende været en vis konsensus om, at et ord er et ord, og et håndtryk er mere end blot et symbolpolitisk spin.

I den pædagogiske verden beskæftiger vi os med at bringe mennesker til en position, hvorfra de på ansvarlig vis kan bringe vores samfund videre og gøre verden til et endnu bedre sted, og i Danmark har vi en indgroet tradition for, at vi stoler på hinanden. Et ord er et ord, og vi har tillid til hinanden på tværs af sociale og politiske skel. Dette fundament risikerer at skride, hvis begreber som "fake - news" slår rod i de nye generationer. Så skrider værdierne og det enkelte menneske risikerer at fremstå som en klump gelé helt uden materie og indhold, og helt uden faste holdepunkter, åben for manipulation, løgn og bedrag. Vi må kunne regne med hinanden! I overført betydning er den primære bevægelse fra 1987 og til i dag, at Røde Holger kan nå at dø og gennemopstå adskillige gange på en formiddag. I 2019 tør voksne mennesker fortælle løgnen helt bevidst, hvis den tjener et karrierefremmende formål.

Nu er Røde Holger død for mange år siden. Men da han levede, var der en vis forudsigelighed, både i hans daglige tur ned omkring havnen, lyden af øl, der blev "knappet op" henne ved "bødehuset", og den omverden, der udgjorde virkeligheden i 1987. Røde Holger og alle vi andre havde et kompas, vi styrede efter. En række værdier, som var faste. Her var sandheden et af de bærende elementer, og de mennesker, vi stemte på, når der var valg, havde pejlemærker, der grundlæggende var faste nok til, at vi overvejende kunne identificere os med dem.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce