Annonce
Kultur

Har de egen seddelpresse på Gasvej? Millionerne strømmer igen ind på industrimuseet

Etape efter etape, gear for gear, skruer Kristoffer Jensen op for udviklingen af Danmarks Industrimuseum. Museet har nu - igen - fået en stor pose penge. Arkivfoto: Morten Pape
- Forventningerne til den gode museumsoplevelse er i konstant udvikling. Vi skal følge med i det her kapløb og i de forventninger, vores gæster kommer med, siger museumsdirektør Kristoffer Jensen.

Horsens: Så vidt vides, rummer maskin-samlingen på Danmarks Industrimuseum i Horsens ikke en fungerende seddelpresse fra Nationalbanken. Penge-forbruget på museet på Gasvej kunne ellers antyde det.

Efter to år, hvor museet har pumpet 19 millioner kroner i bedre bygninger og udeområder, er museumsdirektør Kristoffer Jensen klar til endnu en massiv investering: Denne gang på ni millioner kroner, som over de næste tre år puttes i forbedring af udstillingerne, forklarer han.

- Vi kalder det samlede projekt for "Den røde tråd", og det er ud fra den tanke, at den røde tråd faktisk er noget, der har manglet på museet. Vores udstillinger fungerer godt enkeltstående, men de skal bindes bedre sammen på tværs, så de fortæller en samlet historie om Danmark som industrination, siger han.

Annonce

Millionerne, som Louis-Hansen Fonden, Augustinus Fonden og Villum Fonden har doneret, bruges blandt andet på en helt ny introudstilling. Her skal publikum klædes på til at forstå den betydning fabrikker, arbejdere og erhvervsfolk har og har haft for Danmark.

Det er en helt ny generation, og der er brug for nogle andre formidlingsgreb.

Kristoffer Jensen

Der bliver også mulighed for at følge fiktive menneskeskæbner igennem personlige fortællinger rundt på museet, og derudover opdateres udstillingerne med moderne, interaktive elementer.

Første skridt er den ny introudstilling i museets maskinhal. Byggeriet begynder i efteråret, og museumsdirektøren håber, at den står klar om et års tid. Derefter sker de andre forbedringer løbende.

Et konstant kapløb

Investeringerne er nødvendige, forklarer Kristoffer Jensen.

- Forventningerne til den gode museumsoplevelse er i konstant udvikling, og vi skal følge med i det her kapløb og i de forventninger, vores gæster kommer med, siger han og peger på, at det yngre publikum anno 2021 ikke nødvendigvis har samme medfødte forudsætning for at forstå industriens historie, som stedets gæster havde tidligere.

- Det er en helt ny generation, og der er brug for nogle andre formidlingsgreb, siger museumsdirektøren.

Han er i øvrigt langt fra færdig med at bruge penge.

Annonce

Vil bruge 40-50 millioner på tilbygning

Da han tiltrådte i juli 2019 lancerede han hurtigt en plan om skabe en markant tilbygning. Byggeriet, der skal stå på den store plads foran museet, skal både agere ny hovedindgang, café og udstillingshal, og den er stadig det store slutmål, forklarer Kristoffer Jensen.

Han forventer, at tilbygningen vil koste 40-50 millioner kroner. Når den står færdig, vil den være med til at statuere Horsens som et centrum for industrihistorie-fortællling herhjemme, vurderer museumsdirektøren, som nu for alvor skal i gang med at rejse penge til projektet hos landets fonde.

- Jeg kunne godt tænke mig, at den ny bygning står færdig om tre år. Det ville være optimalt, for når vi er færdige med de forbedringer, vi nu går i gang med, kan vi fortsætte der. Det ville være perfekt, siger Kristoffer Jensen.

Han tror på, at fonde vil hjælpe museet videre.

- Jeg er ret positiv. Nu har vi vist, at vi kan håndtere de projekter, vi har haft i de senere år. Det er gået godt: Vi har fået positiv respons på bygningsrenoveringen, positiv respons på vores overtagelse af udstillinger fra Brede Værk (Nationalmuseets nu lukkede industrimuseum på Sjælland, red.), positiv respons på forskønnelsen og på byggeriet af vores ny legeplads i foråret. Og nu positiv respons på den her tredje etape. Jeg har en tro på, at det også nok skal lykkes med næste etape, siger han.

Annonce
Kultur For abonnenter

Holder langemand i ro lidt endnu: Det Gule Pakhus håber på, at en "helt" træder ind på scenen

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sjuskede trailerparkeringer på Smedetorv: Spærrer ledige p-pladser for beboerne

Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Sport

Nyindkøb gav pote: HIC moste BK Amager og kunne endelig rotere spillerne i forløsende storsejr

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

75-årigt kærestepar var blandt ofrene i Kongsberg-angreb

Hedensted For abonnenter

Institutions opkøb af huse bekymrer i landsby: Det er godt, at de er her, men det kan blive for meget

Horsens

17-årig mand opsøgt af større gruppe på egen bopæl og overfaldet med golfkølle: Politiet er talstærkt til stede på Hybenvej

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Kristendemokraternes formand: Pilen peger på Pape

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Annonce