Annonce
Horsens

Hansted Skov skal være dobbelt så stor: Lodsejere inviteret til møde om skovrejsning på deres ejendomme

Billedet er taget fra Tolstrupvej ned mod Hansted Skov. Det er umiddelbart øst for Hansted Skov, at man har planer om at lave et skovrejsningsprojekt. Men først skal lodsejerne høres, og det sker torsdag eftermiddag til et møde. Foto: Naturstyrelsen
Torsdag er lodsejere, der bor i området omkring Højballegård Vandværk, som kommunen, Naturstyrelsen og Samn Forsyning tiltænker skal danne grobund for et nyt og stort skovrejsningsprojekt i Hansted, inviteret til et møde om planen. Skovrejsningsprojektet er en del af kommunens budgetforlig for 2021.

Hansted: Hansted Skov skal være over dobbelt så stor. Helt præcist er bruttoarealet af udvidelsen 488 hektar, hvilket svarer til 683 fodboldbaner. Det er, hvad planen, som Horsens Kommune, Naturstyrelsen og Samn Forsyning foreslår at indgå samarbejder om, helt lavpraktisk indeholder.

Og det er den langsigtede vision, som Horsens Byråd vedtog på et lukket byrådsmøde i sommer.

I foråret indledte parterne en forundersøgelse på den centrale del af Højballegård Vandværks 5600 hektar store indvindingsopland. De er nu kommet så langt i forundersøgelsen, at de gerne vil præsentere et forslag til projektområde og gå i i dialog med de lodsejere, som bor eller ejer jord i området.

Annonce

Derfor har de tre parter inviteret lodsejere til møde torsdag 14. oktober på Højballegård Vandværk, hvor der er mulighed for at blive klogere på planerne om skovrejsnings øst for Hansted Skov. Spørgsmål, bemærkninger og kommentarer vil blive inddraget i den efterfølgende fase af forundersøgelsen.

Specialkonsulent i Naturstyrelsen Anders Busse Nielsen oplyser til Horsens Folkeblad, at man har inviteret omkring 40 lodsejere inden for området til mødet, og at 25 har tilmeldt sig.

- Vi er glade for, at folk prioriterer at deltage i mødet, så vi kan drøfte vores planer i fællesskab. Mødet er nemlig et vigtigt bidrag til forundersøgelsen, hvor vi kan blive klogere på arealet, og der må man sige, at lodsejerne er de lokale eksperter, mens vi er de faglige eksperter. Vi vil gerne lytte til de interesser, der måtte være, og vi er klar over, at der er lodsejere, som har deres levebrød på det areal, de ejer. Så vi vil høste al den viden, vi kan få, før vi skal sætte endelige streger for projektet, siger Anders Busse Nielsen.

Skovrejsning i budgetforliget

Skovrejsning var et stort tema ved vedtagelsen af Horsens Kommunes budget for 2021. I forligsteksten står der følgende om skovrejsning:

"En måde at passe på vores grundvandsmagasiner og -boringer er bl.a. ved at plante mere skov på arealerne over dem. Ved skovrejsning bindes CO2, og skovrejsning er dermed både en måde at styrke klimaet og skabe nye rekreative muligheder.

I løbet af 2020 og 2021 plantes 200.000 nye træer i Rugballegård Skov og 40.000 nye træer i en ny skov ved Gedved.

Forligspartierne ønsker at fortsætte den grønne udvikling med flere træer og flere grønne lommer med striber af vild natur. Derfor afsættes der 1 mio. kr. om året fra 2022 til at rejse ny skov i samarbejde med de private vandværker og Naturstyrelsen.

Målet er, at der frem mod 2030 rejses 470 hektar ny skov og på den lange bane 1.100 hektar ny skov i Horsens Kommune. 10-15 procent af skovrejsningen skal ske med frugttræer og -buske."

Beskytte drikkevandet

Samn Forsyning indvinder godt to tredjedele af deres samlede drikkevandsforsyning fra Højballe­gård Vandværk. Et af de primære formål med den foreslåede skovrejsning er derfor at beskytte Højbal­le­­gård­værkets indvindingsopland og sikre de store drikkevandsinteresser, der er knyttet til grundvandsmagasinerne i området – nu såvel som i fremtiden.

Det er på den baggrund, at man nu foreslår et projektområde med et bruttoareal på 488 hektar umiddelbart øst for Hansted Skov.

- Bruttoareal betyder, at der inden for det foreslåede areal vil være fokus på at erhverve landbrugsarealer, mens eksisterende skov, offentlige veje, tekniske anlæg og boliger med tilhørende haver ikke vil blive betragtet som potentielle skovrejsningsarealer. Derudover er det frivilligt, om man vil sælge sin jord til skovrejsning, siger specialkonsulent Anders Busse Nielsen.

Han forklarer, at området omkring Højballegård Vandværk er oplagt til skovrejsning.

- Hvis vi sikrer drikkevandet ved at rejse skov, vil vi samtidig skabe et stort bynært skov og naturareal, hvor både naturen og friluftslivet kan udfolde sig , mens træerne bidrager til klimatilpasningen ved binde CO2 fra atmosfæren. Det er disse typer af merværdi, der har været stærkt medvirkende til, at vores skovrejsning i Naturstyrelsen er blevet tæt knyttet til drikkevandsbeskyttelse i løbet af de sidste årtier, siger han.

Projektforslaget er en del af Horsens Kommunes budgetforlig for 2021, der i efteråret 2020 blev vedtaget af et flertal i byrådet. I forligsteksten står der, at kommunens mål er, at der frem mod 2030 rejses 450 hektar ny skov, og 1100 hektar ny skov på den lange bane.

I forvejen er der aktuelle skovrejsningsprojekter ved Rugballegård og i Gedved.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

AC Horsens For abonnenter

Genlæs livebloggen: AC Horsens tabte et nyt skridt i oprykningskampen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
KOMMUNALVALG

'Når det ikke er alle, der dropper dem, gør vi heller ikke': Valgplakaterne møder modstand - men nu er de hængt op alligevel

Horsens For abonnenter

Han sad fængslet længere end sin dom, men får ikke erstatning: - Det har været et ekstremt belastende forløb

AC Horsens

AC Horsens-træner ved en skillevej oven på ny skuffelse: En kamp mindre til at rette op på det i

Kultur

Perlerække af Pretty Maids-anekdoter i ny bog: - Vi havde den samme drøm - vi ville være rock stars

Tre gode podcasts til en grå efterårsdag

AC Horsens For abonnenter

Karakterbogen: Han greb chancen, men holdkammeraterne skuffede

Horsens

Så er der rykket en ny eksotisk madbod ind på Posthuset: Klar med Danmarks største taco

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

AC Horsens

Se videoanalyse og højdepunkter: Årsagerne til AC Horsens-nederlag er åbenlyse

Horsens For abonnenter

560 medlemmer og et jammerligt klubhus: Nu er spørgsmålet, om fodboldklub skal blive eller rykke i retning af Hatting

Debat

Kære politikere: Lad os få et røgfrit Horsens

Annonce