Annonce
Debat

Undgå vanen og tænk det utænkelige ved præsidentbesøg

Sikkerhedsarbejdet under et præsidentbesøg

Nytorv i København var stedet, der gav de bedste billeder på tv. Så langt kameraerne rakte, var der stopfyldte med mennesker. Det så ud, som om der var hundredetusinde mennesker. Det virker stærkt, når tv-skærmen er fyldt med glade, jublende mennesker med Dannebrog og Stars and Stripes i hænderne.

Sådan fremstod det første besøg i Danmark af en amerikanske præsident, Bill Clinton, der fandt sted 12. juli 1997.

Jeg var lige blevet ansat i PET. Jeg ville være tæt på, og derfor stod jeg sammen med en observatør fra FBI - ikke særlige klogt - må jeg erkende i dag - som tilskuer midt på pladsen, samtidig med at jeg var en af de ansvarlige for en af de største sikkerhedsopgaver, som PET og dansk politi nogensinde havde haft ansvaret for.

Når en amerikansk præsident besøger Danmark, tænkes der på alt. Det utænkelige - når det drejer sig om det sikkerhedsmæssige. Det visuelle, når det drejer sig PR-værdien af et sådant besøg.

Nytorv, hvor en verdenskendt skikkelse som Søren Kierkegaard boede, og hvor H.C. Andersen spadserede -var som baggrund for en amerikansk præsident det ideelle sted for en tv-transmission til alverdens lande, ikke mindst USA.

Sikkerhedsmæssigt var det problematisk, f.eks. var der rige muligheder for en snigskytte og en selvmordsbomber; men presset af præsidentens stab var det et problem, som selvfølgelig skulle prioriteres. Checkpoints med metaldetektorer og politifolk i mængden, i lejligheder og på tagene omkring torvet blev løsningen.

Det blev en fest, som selv de velforberedte og velmobiliserede demonstranter ikke havde en jordisk chance for at ødelægge. I det fjerne hørtes et enkelt kanonslag, måske to, mere kunne det ikke blive til. Den folkelige opbakning til præsidentbesøget var så stærk, at den dannede en beskyttende mur omkring præsidenten. Det var den stærkeste modstandskraft, vi som ansvarlige kunne ønske os. Selv de kritiske Secret Service agenter sænkede solbrillerne, så os i øjnene og nikkede anerkendende.

Otte år efter - 5. til 6. juli 2005 - hvor krigen mod terroren rasede, fik Danmark besøg af en ny amerikansk præsident, George W, Bush. En præsident, der havde delt verden i ”dem og os” samt vist, at han mente det: Guantánamo, krigen i Irak og torturskandalen i Abu Ghraib talte deres tydelige sprog.

Det krævede ikke en intensiv efterretningsmæssig indsats og analyse for at fastlægge truslen til det højeste niveau. I maj forsøgte en georgisk mand at dræbe præsidenten under dennes besøg i Tbilisi med en håndgranat, der landede 50 til 100 meter fra præsidenten. Den detonerede heldigvis ikke.

Alt i alt var det ensbetydende med iværksættelse af en ultimativ politi- og sikkerhedsmæssig indsats til lands, til vands og i luften, og der blev brug for alle tilgængelige ressourcer i dansk politi og fra gode kræfter i Hjemmeværnet og Forsvaret.

Det kunne være fristende at tage de gamle, let støvede planer frem fra Clintons besøg og genbruge disse. Lokationer som Amalienborg, Christiansborg og Fredensborg kendte politiet og PET særdeles godt. Det gjorde vi ikke! For så ville vi være røget i den største fælde af alle i sikkerhedsarbejdet: Vanens magt. Selv de gamle grækere har mindet os om, at vi ikke kan bade i den samme flod to gange. Alt ændrer sig over tid. Så der skulle startes fra scratch, og sådan er det også i dag.

Alt skete i samarbejde med agenterne fra Secret Service. Ca. 14 dage før besøget ankom de med et ”forriderteam”. De etablerede et imponerende set-up. De ryddede et par etager på et hotel i det indre af København til oprettelsen af deres egen kommandocentral og kommunikationscenter. Det var dog intet imod det syn, der mødte os, da der umiddelbart op til besøget landede et transportfly med et stort antal særlige køretøjer indrettet til satellit kommunikation, elektronisk forsvar, blodbank og meget andet isenkram, og sidst; men ikke mindst, præsidentens pansrede 9 tons tunge køretøj ”The Beast”, tilligemed to af slagsen, den ene til at transportere præsidenten, og den anden til afledning.

Det er klart, at et sådant ”show of force” gør indtryk, og som Secret Service selvfølgelig også brugte til at forsøge at styre og sætte sig på planlægningen. Et var dog krystalklart fra dag 1, at det var dansk politi, der havde jurisdiktionen og styrede operationen. Det blev respekteret, da de oplevede det professionelle efterretnings- og sikkerhedsarbejde, der blev lagt for dagen. Det strakte sig fra dynamiske trusselsvurderinger over sikkerhedsgodkendelse af personer, alternative køreruter, de klassiske livvagtsfunktioner, bevogtningsopgaver, sweeping for sprængstoffer og til lukkede motorveje og kloakdæksler, for blot at nævne nogle af de synlige initiativer. Alt åbenbares ikke, når man taler om sikkerhed.

Intet blev overladt til tilfældighederne, selv et par ret uskyldige, men dog mistænkelig A-5 breve foran USA´s ambassade lukkede al trafik på gaden. Mere alvorligt var en dødstrussel mod præsidenten. Den var sendt fra Danmark direkte til Det hvide Hus og vakte en del furore hos Secret Service i en sådan grad, at man kunne frygte en afbrydning af besøget. Den lykkedes os at spore den til en lejlighed på Vesterbro og anholde personen, der kun var ude på at lave ”rav i gaden”.

Præsident George W. Bush, der havde fødselsdag under besøget, skulle puste de 59 lys ud på den store fødselsdagslagkage, der afrundede frokosten med dronning Margrethe på Fredensborg Slot. Til stor morskab og til tonerne af Congratulation illuderede han, at han var ved at dåne over opgaven.

Vi dånede ikke, men vi var glade og lettede, da Air Force One efter 16 timer og 33 minutter fløj ud af det danske luftrum. Dansk Politi og PET havde om nogen fortjent såvel lagkage som ”congratulation” for en fornem indsats.

Mine tidligere kolleger knokler i øjeblikket for, at succesen vil gentages 2. og 3 september ved det næste besøg af en amerikansk præsident. Og selvfølgelig vil den det. Det er næsten lige så sikkert, som at præsident Trump på vej tilbage over Atlanten vil tweete: ”They loved me!”

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pant på fyrværkeri er en farlig fuser

Vi skal passe på miljøet, og vi skal indsamle affald. Ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at fyrværkeri skaber masser af affald, når batterier og raketter 1. januar fylder gader og veje. Fyrværkeribranchen vil gerne gøre noget ved problemet, og det er al ære værd, men løsningen ligner en farlig fuser. Flere fyrværkeri-forhandlere tilbyder nemlig rabat på næste års køb, hvis man afleverer sit affyrede krudt, som en form for pantordning. Men lige som brug af sikkerhedsbriller heldigvis efterhånden er standardudstyr hos børn og voksne, når nytåret skal markeres med farvestrålende batterier og bragende kanonslag, lige så klart er det slået fast, at man aldrig må gå tilbage til en fuser. Og så foreslår man, at vi skal tjene penge på at samle krudt og kanel ind igen. Hvis der kommer pant på nytårskrudt, vil der også gå sport i at samle ind og tjene mest muligt, og i det spil gælder det om at være hurtigst. Sådan er det også, når børnene samler flasker til en byfest eller et lignende arrangement. Vi skal altså ikke have børn og for den sags skyld voksne til at fare rundt for at samle nytårskrudt for at tjene pant nytårsaften. Det er godt for miljøet, men synes fyrværkeribranchen mon også, at det er godt, når lille Peter har fået ødelagt sin hånd eller er kommet endnu værre til skade, fordi han har været ude for at samle brugte batterier op, som sprænger i hånden på ham? Nej vel. Tanken om indsamling er god, men pant duer ikke. Det er for farligt. Alt for farligt. Fyrværkeri skal samles ind på forsvarlig vis og ikke med pant-kroner som et incitament til at få tjent penge. Vi må appellere til hinanden om at få ryddet op. De fleste har brug for lidt frisk luft dagen derpå, og hvis du giver et ekstra nap med 1. januar i år, så lad os håbe på, at din nabo gør gengæld om et år. Affaldet skal væk. Ingen tvivl om det, men det skal ikke være med risiko for, at børn og fulde folk kommer til skade, fordi de vil samle et ikke-affyret batteri eller raket op.

Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Annonce