Annonce
Brædstrup

Handelsformand tror på god julehandel trods corona

Formanden for Brædstrup Handel & Erhverv, Janne Skov, er optimistisk omkring den lokale julehandel i Brædstrup. Hun tror ikke, at coronafrygt får folk til at blive hjemme og handle på nettet. Arkivfoto: Peter Hald
Formanden for Brædstrup Handel- og Erhverv, Janne Skov, er fortrøstningsfuld. Hun tror ikke, at coronafrygt vil påvirke de store shoppingdage med black days og julehandlen i Brædstrup.
Annonce

Brædstrup: Julen står for døren, og med den venter også nogle store handelsdage for butikkerne på handelsgaden i Brædstrup.

I år har coronavirus og covid-19 påvirket alle i årets løb, og det gør, at ikke alt er, som det plejer. Det gælder også for de store handelsdage i forbindelse med julehandlen og black friday.

Den store handelsdag black friday er i år spredt over flere dage for at undgå trængsel i butikkerne, og de såkaldte black days vil kickstarte den traditionelle julehandel. Derudover er byens store juleoptog med tænding af juletræet aflyst. Det forhindrer dog ikke, at man i byens butikker står klar til at tage imod de mange kunder, lyder det fra formanden for Brædstrup Handel & Erhverv.

- Vi i butikkerne glæder os til at komme i gang, og julehandlen er altid noget helt særligt. Der er selvfølgelig ikke muligt at samle så mange folk til juleaktiviteter i år, men det betyder ikke, at vi i butikkerne ikke gør noget. Mange har pyntet op for at sprede julestemning, og spejderne vil stå og sælge juletræer. Så fra butikkerne vil vi stadig lægge os i selen for, at det nok skal blive en god og hyggelig julestemning i byen, siger Janne Skov, der selv driver butikken Fru Skov på Bredgade.

Annonce

Forventer god julehandel


Jeg tror måske, at coronaen gør, at folk vælger at handle lokalt i mere trygge rammer fremfor at søge mod de større byer. Så jeg forventer, at vi får en god julehandel i byens butikker i år, også selvom der er corona.

Janne Skov, formand Brædstrup Handel & Erhverv


Selvom denne jul kommer til at foregår med restriktioner og forbud mod at samles i store grupper på grund af smittefare, forventer den lokale handelsformand ikke, at coronafrygt vil få negativ betydning for julehandlen.

- Jeg tror stadig, folk har lyst til at bruge de lokale butikker. Under coronakrisen er det ikke min fornemmelse, at vores medlemmer (butikkerne, red.) har mistet omsætning. Deres salg har måske forskubbet sig, så man sælger noget andet, men ellers føler vi generelt en stor opbakning. Jeg tror måske, at coronaen gør, at folk vælger at handle lokalt i mere trygge rammer fremfor at søge mod de større byer. Så jeg forventer, at vi får en god julehandel i byens butikker i år, også selvom der er corona, siger Janne Skov.

Annonce

Handl i god tid

Hun opfordrer dog folk, som måtte være bekymret for at handle ind til julen, til at få klaret indkøbene i god tid, så de undgår trængslen i butikkerne. Ifølge handelsformanden kan man sagtens klare sine juleindkøb i de fysiske butikker, uden man behøver at ty til internettet.

- Mange af byens butikker bringer også varer ud, og nogle pakker dem sågar ind. I vores butik kan man også booke tid til en online telefonkonference. Så får vi en snak om tingene, og vi viser varerne frem. Så byens butikker tilbyder mange services, som man bare kan benytte sig af. Så på den måde behøver man ikke at handle på nettet, siger Janne Skov.

Netop i år er det en god idé at gøre sine juleindkøb i god tid, for byens butikker kan risikere at få hurtigt udsolgt.

- Coronaen gør, at det er svært for mange virksomheder at få transporteret deres varer, og derfor kan der godt blive udsolgt af bestemte varer i de forskellige butikker. Det kan derfor godt betale sig at være hurtig ude, lyder det fra handelsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Sport

Vellykket dansk EM-premiere: Det ligner allerede en billet til mellemrunden

Annonce