Annonce
Horsens

Han vil ha' muslimer ud af Danmark - lørdag demonstrerer han på Hybenvej

Rasmus Paludan under en demonstration i Kolding. Lørdag kl. 14 er han på Hybenvej i Horsens. Foto: Michael Svenningsen

Rasmus Paludan har trukket en bølge af vrede og fordømmelse med sig på sin Stram Kurs-tur rundt i Danmark. Lørdag er han på Hybenvej i Horsens. SF, DSU og EL varsler moddemonstration.

Horsens: Kanonslag, anholdelser, kast med æg, menneskekæder, vrede.

Rasmus Paludans hidtidige demonstrationer - og modreaktionerne - i en række danske byer er ikke gået stille for sig.

Lørdag kl. 14 har han meldt sin ankomst på p-pladsen ved Hybenvej 131 i Horsens, og med sig tager han skarpe holdninger til bl.a. muslimer i Danmark. Han ser dem helst ude af landet - jo før jo bedre.

Rasmus Paludan er - ud over at være advokat - manden bag partiet Stram Kurs og kalder sig bl.a. frihedens soldat, de svages beskytter og danernes lys. Han har skabt sig et navn blandt især unge mennesker på de sociale medier og demonstrerer bl.a. mod "samfundstabere".

I Esbjerg blev han mødt af vrede og skuldertræk. I Haderslev var godt 300 mødt op til en moddemonstration. Undervejs blev der kastet med æg og kanonslag. Dagen efter blev fire sigtet - en af dem for at kaste et æg på en betjent.

I Fredericia dannede knap 200 fremmødte en menneskekæde i protest mod Paludan, og billedet har været noget lignende i andre byer.

SF og DSU i Horsens meddelte torsdag, at de arrangerer en moddemonstration. I første omgang meldte arrangørerne ud, at de ville lave en todelt demonstration, hvor man startede med at lave en menneskekæde på stedet en time før Rasmus Paludans ankomst - dvs. kl. 13 - og at man så efterfølgende ville lave en larmekoncert, når Paludan startede sin demonstration kl. 14.

Dette koncept ændrer arrangørerne ændre en smule på, efter de har fundet ud af, at gruppen "Vend ryggen til Rasmus" samtidig har arrangeret en markering kl. 14.00, hvor de vender ryggen til Rasmus Paludan.

Nicolai Krølbøll Markussen, der er lokalformand for DSU og en af arrangørerne, udtaler i en pressemeddelelse:

- Vi holder fast i at lave en menneskekæde kl. 13 for at markere fællesskab og sameksistens som alternativ til Rasmus Paludans budskab om mistænkeliggørelse, had og splittelse. Men vi vælger altså at tilslutte os markeringen "Vend ryggen til Rasmus" kl. 14. Det giver ikke mening at lave to forskellige markeringer. Derfor tilslutter vi os "Vend ryggen til Rasmus"-markeringen kl. 14.

Rasmus Paludan og Stram Kurs

Stram Kurs er et dansk politisk parti stiftet i 2017.Partiet stillede op til kommunalvalget sidste år i Storkøbenhavn. Her endte partiet med at få mindre end 0,1 procent af stemmerne.Partiets formand er Rasmus Paludan. På det seneste har han turneret landet rundt med demonstrationer mod "ghettoens kriminelle samfundstabere".Demonstrationerne bliver optaget på video og delt på YouTube, hvor især unge skoleelever er begyndt at se dem.Partiet mener, at der ikke er brug for at begrænse indvandringen, men at der er behov for, at et stort antal muslimer hvert år forlader Danmark.

Annonce
Kultur For abonnenter

Holder langemand i ro lidt endnu: Det Gule Pakhus håber på, at en "helt" træder ind på scenen

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sjuskede trailerparkeringer på Smedetorv: Spærrer ledige p-pladser for beboerne

Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Sport

Nyindkøb gav pote: HIC moste BK Amager og kunne endelig rotere spillerne i forløsende storsejr

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

75-årigt kærestepar var blandt ofrene i Kongsberg-angreb

Hedensted For abonnenter

Institutions opkøb af huse bekymrer i landsby: Det er godt, at de er her, men det kan blive for meget

Horsens

17-årig mand opsøgt af større gruppe på egen bopæl og overfaldet med golfkølle: Politiet er talstærkt til stede på Hybenvej

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Kristendemokraternes formand: Pilen peger på Pape

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Annonce