Annonce
Horsens

Han var bange for strøm og stopprøver - alenefar endte som elektriker med medalje

Jesper Gislason er uddannet mediegrafiker, men har valgt at skifte til elektrikerbranchen. Skiftet har kostet et par kilo undervejs og dumpede stopprøver, inden uddannelsen kom i hus med fagets medalje. Foto: Morten Pape
48-årig Jesper Gislason blev træt af et arbejdsliv som mediegrafiker. I dag har han ladet sig omskole og er sprunget ud som elektriker. En hård kamp kalder han uddannelsesforløbet, der begyndte med bundkarakterer og nervøsitet for elektricitet, men endte med udmærkelses-medalje.

Horsens: Jesper Gislason er en lettet mand på flere måder.

31. januar blev han udlært elektriker med et svendebrev, der har bragt ham fagets medalje for en "særdeles veludført svendeprøve".

Sådan hedder det sig bag på det skinnende trofæ, som den i dag 48-årige nyudklækkede mand viser frem på byggepladsen på Niels Juuls Gade i vestbyen, hvor han har indvilliget i en snak om sit karriereskifte.

Og så er Jesper Gislason 13 kilo lettere, end da han påbegyndte sin uddannelse i 2017.

- Det har været en hård periode med stress og mit eget høje ambitionsniveau. Jeg ville bevise over for mig selv, at et karriereskifte var det rigtige. Det mål har kostet nogle kilo undervejs, siger han.

Annonce

Det har været en hård periode med stress og mit eget høje ambitionsniveau. Jeg ville bevise overfor mig selv, at et karriereskifte var det rigtige. Det mål har kostet nogle kilo undervejs.

Jesper Loft Gislason

Dumpede

Jesper Gislason er oprindeligt uddannet mediegrafiker, men blev i 2016 arbejdsløs. Det var her, det gik op for ham, at han måtte finde en anden branche at færdes i.

- Jeg var taget til en jobsamtale som mediegrafiker, hvor jeg var en blandt flere hundrede ansøgere. Da jeg efterfølgende kom ned på jobcentret (Jobcenter Horsens, red), kiggede jeg hen på opslagstavlen med ansøgninger. Her var stor efterspørgsel på elektrikere. Og så traf jeg et valg om at omskole mig, siger Jesper Gislason.

Han forklarer, at han altid har været bange for strøm - elektricitet, og så var matematik og fysik heller ikke de foretrukne fag.

- Det var op ad bakke, og de første stopprøver var ikke en god oplevelse. Det var svært for mig, og jeg dumpede. Men min underviser på Learnmark troede på mig og tilbød mig ekstra undervisning. Jeg fik en chance igen og bestod så endelig og kunne komme videre med uddannelsen, fortæller Jesper Gislason.

Han tog sit grundforløb på Learnmark Horsens med læreplads hos IC Electric i Hedensted. Dernæst blev det til et skoleforløb i Hadsten med afslutning i Vejle på Syddansk Erhvervsskole, hvor Jesper Gislasons afsluttende projekt handlede om totalstyring af hus- og virksomhedsinstallationer fra centralt hold.

Specielt den sidste periode af uddannelsen var hård, fortæller han.

- To dage inden aflevering af min afsluttede opgave og min svendeprøve brød min computer sammen. Der havde jeg nær kastet håndklædet i ringen. Men jeg fik kigget på computeren og fik hentet opgaven frem igen. Det gav dog søvnløse nætter inden og et mismod, siger han.

Fantastisk fornemmelse

Jesper Gislason er fraskilt, har i dag en ny kæreste, og så er han far til to piger på ni og 12 år og bosat i lejlighed i Horsens.

På byggepladsen på Niels Juuls Gade opføres 12 lejligheder i tre plan, og her har hans arbejdsgiver, IC Electric, fået el-entreprisen.

De mange opgaver, skoleforløb, læreplads og så madpakker og lektielæsning fyldte en overgang hverdagen til fulde - også lidt for meget, erkender han.

- Jeg er gået fra en branche, hvor vi var for mange om de stillinger, der blev slået op, til en branche, der hunger efter det, jeg kommer med. Den fornemmelse er fantastisk, fortæller en tilfreds Jesper Gislason.

Han nyder udelivet og livet på byggepladsen - et udeliv, han i sin fritid supplerer med løbeture. Et aktivt must, betegner han det, efter at han i sine midt 20'ere var involveret i et motorcykeluheld med efterfølgende fire knæoperationer.

Han forklarer sin nye hverdag som en stor frihed:

- Det er nu, jeg for alvor skal til at lære. Nu har jeg jo fået papir på, at jeg lære og drage mine egne gode erfaringer. Indtil videre går det ovenud godt, siger han og smiler.

- Min kæreste har lært mig, at der er en løsning på alt. Hun har ret, lyder det fra Jesper Gislason.

Selve fagets medalje tildeles dem, der præsterer den tekniske uddannelse med en svendeprøve med karakteren 12 og en indsats, der rækker udover det, der forventes.

Jesper Gislason nyder livet på byggepladsen i Horsens, hvor han for tiden er i gang med at trække strøm til 12 lejligheder. Foto: Morten Pape
Den i dag 48-årige Jesper Gislason forklarer, at han tidligere var nervøs for elektricitet, og at matematik og fysik ikke var de foretrukne fag. I dag har han overvundet det hele og kan kalde sig elektriker med medalje. Foto: Morten Pape
Det er en lettet nyudklækket elektriker, der i disse dage går rundt på byggepladsen i Niels Juuls Gade. Foto: Morten Pape
Jesper Gislason har valgt at sadle om og blive elektriker - et valg, han i dag på alle måder er lettet over at have truffet. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce