Annonce
Navne

Han ragede uklar med partifællerne efter 40 år i partiet: Liberal politiker har altid haft sine holdningers mod

Tidligere landsformand og folketingsmedlem for Liberal Alliance Leif Mikkelsen fylder 75 år den 27. juli. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Tidligere folketingsmedlem Leif Mikkelsen, der fylder 75 år 27. juli, har i sin politiske karriere ikke været bange for at sige sin mening.
Annonce

Fødselsdag: I mere end 40 år var tidligere folketingsmedlem Leif Mikkelsen medlem af Venstre.

Men i maj 2007 valgte den dengang 61-årige venstrepolitiker at melde sig ud efter at have raget uklar med partitoppen. I stedet blev han medlem af partiet Ny Alliance. Det som i dag er Liberal Alliance.

Mandag den 27. juli fylder Leif Mikkelsen 75 år.

Annonce

Var med til kommunalreformen

Leif Mikkelsen havde ellers været en central ordfører i Venstre.

I 2006 var han i gang med at tegne et nyt danmarkskort som kommunalordfører i forhandlingerne om den reform, der samlede 271 kommuner til 98.

Men i kampen for at gøre partiet mere liberalt kom Leif Mikkelsen på kant med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det resulterede i, at han fik inddraget sin ordførerpost.

Da Leif Mikkelsen forlod Venstre året efter, var det med den forklaring, at der ikke var højt nok til loftet i Venstre.

Annonce

Gik af i utide efter ekskludering

Efter sit partiskifte sad Leif Mikkelsen på posten som Liberal Alliances landsformand i 11 år.

Han havde planlagt at gå på pension i april 2020. Men i februar trak han sig i utide i protest, efter at hovedbestyrelsen havde ekskluderet medlemmet Søren Kenner.

Kenner blev smidt ud efter kritik af partiets ledelse, blandt andet folketingsmedlemmet Henrik Dahl.


I kampen for at gøre partiet Venstre mere liberalt kom Leif Mikkelsen på kant med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det resulterede i, at han fik inddraget sin ordførerpost.


Det var dobbeltmoralsk, mente Leif Mikkelsen. Henrik Dahls kritik af den tidligere politiske leder Anders Samuelsen efter valget i 2019 var så hård, at partiet burde have ekskluderet ham.

Leif Mikkelsen kommer oprindeligt fra Sinding og er søn af gårdejer Georg Mikkelsen og husmor Gudrun Mikkelsen. Sammen med hustruen Hanne har han to voksne børn.

Ud over den politiske karriere har han været formand for Dansk Tipstjeneste fra 1999 til 2001, og siden 2000 har han været formand for DGI Byen i København.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Ungt ægtepar var endelig klar til at flytte ind i deres drømmebolig: Men to timer før fik de overraskende besked fra kommunen

Odder

Borgernes ombudsmand er klar

Horsens

Slagterier indfører temperaturmålinger af ansatte efter 79 smittetilfælde: Vi kan nærmest ikke gøre for meget

Annonce