Annonce
Læserbrev

Hallo, Jacob Bjerregaard - skal vi have minimumsnormeringer?

Læserbrev: TV2 har spurgt borgmestrene i landes kommuner, om de vil indføre minimumsnormeringer i deres daginstitutioner. Her er Kolding og Fredericia de to eneste kommuner i Sydjylland, hvor borgmesteren ikke har tilkendegivet sin holdning til, om der maksimalt må være seks børnehavebørn og tre vuggestuebørn pr. pædagog.

Derfor håber, vi at Jacob Bjerregaard som byens borgmester vil tilkendegive sin holdning til dette vigtige spørgsmål. For hver dag er vi forældre, som tager på arbejde og afleverer vores børn til pædagoger i institutioner og SFO. Vi har brug for tryghed om, at når vi ikke kan være tilstede, så er der andre voksne, der har tid til at trøste, pudse næser og snakke.

Men mange forældre har nået grænsen for, hvad de vil byde deres børn i daginstitutionerne. De har været på gaden for bedre normeringer - flere pædagoger - til deres børn. I SF støtter vi forældrenes krav, og vi er enige i BUPL's mål om, at der skal være mindst én voksen til tre vuggestuebørn og seks børnehavebørn.

Selvom mange institutioner ser ud til at ligge tæt på denne normering, snyder tallene. Vikartimer for syge pædagoger og administrativt personale tæller med, og derfor ligger mange kommuner i realiteten et godt stykke under. I 2017 viste en medlemsundersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL, at tre ud af fire pædagoger i løbet af dagen oplever at være alene med i gennemsnit 17 børn.

Vi står over for et valg. Valget mellem flere pædagoger i vores daginstitutioner eller skattelettelser primært til de rigeste. Regeringen har de seneste år valgt sidstnævnte. Vores børn oplever historisk dårlige normeringer, og vores børnehaver og vuggestuer mangler ca. 4800 pædagoger til at tage sig af vores børn. Der skal handles nu, hvis vores institutioner ikke bare skal udvikle sig til et opbevaringstilbud.

Annonce
Lars Olesen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand

Læserbrev: Hver gang emnet er vandmiljø, kigger man på de marker, der skråner ned mod bæltet/fjorden og siger "uha", for de marker får mindst én gang om året gødning, der passer til de afgrøder, samfundet høster for at overleve. Kigger man så ved siden af markerne bare ved Lillebælt, ligger der noget, der svarer til en grisestald med 50.000 grise, Fredericia. Hvor mange toiletskyl om dagen? Der er rensningsanlæg, ja, og det synes utopisk at overdimensionere dem så meget, at de kan omsætte 100 pct. Hvor mange procents omsætning er acceptabelt ved daglig drift, ved spidsbelastninger? Der er ingenting, der "bare" forsvinder, og renset kloakvand er ikke kemisk rent vand! Man kan dyrke bakterier og ændre kemiske forbindelser, men intet forsvinder - alt er et eller andet sted i kredsløbet. Det her gælder ikke kun vores nærområde, det er fælles endestation. Nogle steder separerer man kloak og regnvand, en god idé, men sjovt nok er man begyndt at bruge forskellig farve rør til de to ting, og rørfarven i sig selv hindrer ikke fejlkobling eller retter op på gamle fejl. Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand. Hvor tager man prøver af vandet - ude i det fri vand, ud for rensningsanlægget, i åen eller i drænrørene på marken?? Ud over at tænke sig bare lidt om kan man også kigge med, når der dumpes slam i Lillebælt ud for Trelde Næs. Den "fint" farvede og lange hale fra dumpningen viser, at slammet ikke bare graver sig selv ned i bunden - det er sikkert også bare landbrugets skyld, eller...

Annonce