Annonce
Odder

Halinspektør: Har travlt med at udvide

Gavlen bag halinspektør Michael Trane er utæt, og det skal løses samtidig med, at Hundslund Hallen bliver udvidet. Første step er at lave en ny udendørs parkourbane. Foto: Hans Jørgensen
De unge kan glæde sig til, at der snart kommer en ny, fed parkourbanen udenfor. Desuden er der flere udvidelser på vej til glæde for brugerne.

Hundslund: En større udvidelse af Hundslund Hallen er på vej. Det skal løse problemerne med en dårlig gavl og et utæt loft, hvor vandet kan komme ind og samtidig give endnu bedre faciliteter. Og det er ikke kun idrætten, der skal have bedre forhold.


Vi har fået støtte til en ny parkourbane. Den bliver fed.

Michael Trane, halinspektør


Annonce

- Vi har en forpligtelse til at være et multihus for Hundslund, nu da kroen er færdig, siger halinspektør Michael Trane med henvisning til, at alle tanker om at genoplive kroen som samlingssted er opgivet.

Faktisk er krobygningen allerede jævnet med jorden, og hvis hallens planer bliver gennemført, kan de første etaper være færdige til september, når fritids- og foreningslivet forhåbentligt får lov at begynde.

- Vi laver det, vi har råd til. Vi har fået støtte til at at lave en ny og opgraderet udendørs parkourbane. Den bliver fed, og vi er begyndt at planlægge den, siger Michael Trane.

Hundslund Hallen har planer om at udvide hallen. Illustration: Hundslund Hallen.

Samtidig bliver der også tænkt i genbrug. En ny saunaafdeling er på vej, blandt med en infrarød sauna, som købes til sommer, når der er varmt udenfor og saunaer er nede i pris. Inde i hallen er der sat en masse "nye" ribber op, de er også købt brugt.

Udvider i etaper

- Vi gav det samme for 22 ribber som én ny koster, og vi kørte selv op og pillede dem ned, fortæller Michael Trane.

Haludvidelsen kan deles op i tre etaper. Den første består af en udbygning til nye toiletter udvendigt og indvendigt på den side af hallen, hvor der er en fitness-afdeling. Dertil kommer yderligere 150 kvadratmeter til fornyelse af køkken, cafeteria og møderum.

Anden etape er på den anden side af hallen, sydsiden, hvor hallen bliver gjort seks meter bredere i 40 meters længde. Det giver 240 kvadratmeter til depot- og mødelokaler.

Endelig vil hallen gerne bygge en multihal på 250-300 kvadratmeter for enden af hallen, hvor der i dag er parkeringspladser. Hallen kan også bruges til festlokale, men den del af udvidelsen er der mindst brug for lige nu, og derfor står de to andre først for.

Annonce

Lokalråd støtter

- Vi har nogle penge stående, som vi i sin tid blev bevilget af kommunen til gavlen. Desuden har vi fået penge af lokalrådet til at lave tegninger og til at lave parkourbanen. Den skal være færdig 1. maj, siger halinspektøren.

Han forventer, at etape 1 og 2 vil koste 1,3 millioner kroner. Tegningerne skal godkendes af halbestyrelsen og derefter kommunen, før arbejdet går i gang.

- Det er jo nogle simple konstruktioner, så jeg tror, de to etaper kan være færdige til 1. september, når tingene starter igen. Det bliver dejligt at komme i gang igen. Hallen bliver ikke brugt så meget om formiddagen, så vil vil prøve en-to dage om ugen at lave noget for ungerne, når der er færdige med skolen og inden foreningerne begynder. Så bliver næste trin at finde penge til etape 3, siger Michael Trane.

Hallen er en selvejende institution, og derfor må den ikke låne penge til den slags. Til gengæld bliver der brugt meget frivilligt arbejdskraft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce