Annonce
Sport

Haas hyrer 21-årig russer som ny Formel 1-kører

Haas har fundet den ene af Formel 1-holdets to kørere i 2021. Valget er faldet på Nikita Mazepin.

Annonce

Haas har ansat Nikita Mazepin som Formel 1-kører på en flerårig kontrakt fra 2021. Det oplyser det amerikanske hold tirsdag på sin hjemmeside.

Tidligere på sæsonen meddelte Haas, at Kevin Magnussen og Romain Grosjean ikke skal køre for holdet til næste år.

Derfor var det også ventet, at Haas ville melde afløserne ud for de to rutinerede kørere.

Mazepin kører i øjeblikket i Formel 2, som betragtes som en rugekasse for Formel 1. Mazepin er nummer tre i den aktuelle Formel 2-stilling.

- At blive en Formel 1-kører er en drøm, der bliver til virkelighed for mig, siger Mazepin til holdets hjemmeside.

Mick Schumacher, søn til Michael Schumacher, er nævnt som den anden mulige kører for Haas-holdet. Mick Schumacher fører lige nu i den samlede Formel 2-stilling.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce