Annonce
Horsens

H&M har udvidet med ny butik i butikken: Nu åbner den officielt

H&M markerer på torsdag butikkens renovering og tilføjelsen af Home-afdelingen. Arkivfoto: Morten Pape
En Home-afdeling med ting til boligindretningen er blevet en del af H&M's nu udvidede butik i Bytorv Horsens. På torsdag åbner den officielt.
Annonce

Horsens: Som en del af Bytorv Horsens' store renovering er der blevet plads til en udvidelse af H&M, der samtidig har givet det meste af butikken en større overhaling gennem det seneste halve år.

De to etager med tøj har desuden fået selskab af boliginventar og -tilbehør i afdelingen H&M Home, og nu skal hele molevitten indvies.

- Vi er meget glade for, at vi i dag kan tilbyde vores kunder en ny, stor butik med et flot nyt layout. Vi har allerede modtaget mange positive henvendelser fra vores kunder, og vi kan fornemme, at kunderne har taget rigtig godt imod konceptet H&M Home, siger Vicki Schelde Møller, store manager i Horsens-butikken, i en pressemeddelelse.

Annonce

Husker sikkerheden

H&M har holdt åbent under hele renoveringen, og den nye Home-afdeling har også været åben i et stykke tid, men butikken har alligevel meldt 27. august ud som officiel åbningsdato.

Her starter kæden med et åbningstilbud, når butikken åbner klokken 10, men har taget højde for, at corona-situationen sætter sine begrænsninger i forhold til at holde åbningsfester, der skaber kaotiske tilstande og voldsomme køer.


Vi har på grund af den ekstraordinære situation, Covid-19 har skabt, selvfølgelig foretaget alle sikkerhedsforanstaltninger, så vi kan byde vores kunder velkommen til en tryg og sikker butiksoplevelse i Bytorv Horsens.

Vicki Schelde Møller, store manager i H&M Bytorv Horsens


- Vi har på grund af den ekstraordinære situation, Covid-19 har skabt, selvfølgelig foretaget alle sikkerhedsforanstaltninger, så vi kan byde vores kunder velkommen til en tryg og sikker butiksoplevelse i Bytorv Horsens, siger Vicki Schelde Møller.

Annonce

Del af større ombygning

H&M's udvidelse har i Bytorv Horsens' stueetage betydet, at der er foretaget en mindre rokade. Butikkerne Change og Zizzi er flyttet til den anden ende af centret, så der var plads til den svenske modekoncerns udvidelse.

H&M Home under opbygningen. 16 af H&M's 78 butikker i Danmark har en Home-afdeling, og derudover er der to selvstændige Home-butikker. Arkivfoto: Morten Pape

Samtidig har Bytorv Horsens ejere valgt at bryde H&M's lange facade ved at gøre plads til to små butikslokaler, som endnu ikke er lejet ud.

Ved indgangen mod Søndergade vil man bygge lidt om, så der kommer et mere åbent indgangsparti med kig op til førstesalen, hvor H&M i øvrigt har udvidet herreafdelingen med 100 kvadratmeter.

Bytorv Horsens er så småt også gået i gang med renoveringen af torvet i midten af centret, hvor der skal laves en gangbro, som leder kunder hurtigere fra stuen, op af rulletrapperne og hen til H&M samt Sport 24.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Frederik Rønnow skadet

Annonce