Annonce
Horsens

Høreforeningen rejser kritik af skøjtebanen: Uacceptabelt med så højt et lydniveau

Sidste fredag blev skøjtebanen ved Rådhustorvet åbnet for i år. Det skete blandt andet med besøg fra et mobildiskotek - og ifølge høreforeningsformand Henrik Nielsen med en alarmende høj musikvolumen. Billedet er fra et tidligere år. Arkivfoto: Mette Mørk
Formand for Høreforeningens afdeling i Horsens kalder musikvolumen på skøjtebanen ved Rådhuset uacceptabel. Ifølge ham har lydniveauet været over de 85 decibel, der kan forårsage høreskader.

Horsens: Sidste fredag var der røde kinder, skarpe klinger og susende skøjteløbere for alle pengene, da skøjtebanen på Rådhustorvet åbnede for endnu en sæson.

Åbningen var især målrettet den yngre del af af skøjtegæsterne, og i stedet for skøjtesymfoni var det mobildiskoteket Organic, der spillede eftertrykkeligt op til dans på isen mellem klokken 16 og 18.

Diskotonerne gav dog visse steder anledning til løftede øjenbryn. Særligt hos Henrik Nielsen, der er formand for Høreforeningens afdeling i Horsens og er nabo til skøjtebanen.

- Jeg bor cirka 300 meter derfra og kunne lige så tydeligt høre musikken helt inde fra mit værelse bagerst i bygningen. Så jeg gik ned og snakkede med dem, men selvom de skruede ned, var lydniveauet stadig helt sikkert over de 85 decibel, siger han og forklarer, at dét normalt er grænsen for, hvornår støj bliver skadeligt.

Snarere end irriteret af nabogener er Henrik Nielsen bekymret på vegne af skøjtebanens brugere.

- Fra mit arbejde i Høreforeningen ved jeg, at selv kortvarige, store udladninger kan være skadelige. Der er folk, der pådrager sig tinnitus efter én enkelt koncert. Høreskader er uoprettelige, siger han.

Annonce
Jeg forstår ikke, at der kan sidde kommunalt ansatte og lade det passere. Som formand for Høreforeningen kan jeg ikke acceptere, at man i kommunalt regi tillader et støjniveau, der er så højt, at det efter min vurdering kan være skadeligt.

Henrik Nielsen, formand for Høreforeningens afdeling i Horsens

Opmærksom på lydniveauet

Musikken på skøjtebanen styres fra udlejningsboden og skal virke stemningsskabende. Blandt andet med julemusik i løbet af december.

Ifølge Horsens Kommune er man løbende opmærksom på at holde et acceptabelt lydniveau.

- Der var noget ekstra aktivitet i forbindelse med åbningen, men til daglig vil jeg ikke mene, at der bliver spillet lige så højt. Det er kun ved særlige lejligheder, siger Henriette Wittendorf Ipsen, der er projektkoordinator i kommunens kultur- og eventafdeling.

Henrik Nielsen vil ikke fratage de mange unge skøjteløbere glæden ved at høre musik på isen, men mener, der skal føres betydeligt bedre opsyn med det løbende lydniveau.

- Jeg forstår ikke, at der kan sidde kommunalt ansatte og lade det passere. Som formand for Høreforeningen kan jeg ikke acceptere, at man i kommunalt regi tillader et lydniveau, der er så højt, at det efter min vurdering kan være skadeligt, siger han.

Fra skøjtebanens side er man lydhør overfor støjkritikken.

- Det er selvfølgelig noget, vi skal tage til efterretning - og det gør vi også. Vi har en god dialog med naboerne, og alle, der oplever problemer med lydniveauet, er meget velkomne til at henvende sig. Hvis det generer nogen, skal vi have reageret på det, siger Henriette Wittendorff Ipsen.

Skøjtebanen har åbnet alle hverdage i tidsrummet 12-18 og i weekenderne 10-17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];