Annonce
Horsens

Hør singlen fredag: Popsmeden Kronborg går helt nye veje

Esben Kronborg har gennem årene jævnligt optrådt på KulisseLageret i Horsens. Han vender tilbage fredag 24. marts, når han skal varme op for Magtens Korridorer-guitaristen Niklas Schneidermann. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Den lokale sanger går nye veje og har indspillet med bandet The Desoto Caucus. Singlen kan høres fra på fredag.

Horsens: Den horsensianske sanger og sangskriver Esben Kronborg sender fredag en ny single, "Howling at the Moon", på gaden.

Umiddelbart vil mange nok tænke, at det må være en sang fra hans seneste album, "A Multitude of Things You Can't Rehearse", som udkom i november.

Men på singlen går Esben Kronborg helt nye veje. Han har ladet sit faste band blive hjemme og i stedet samarbejdet med The Desoto Caucus.

- Jeg har tidligere indspillet og spillet med bandets medlemmer hver især, men det er første gang, at hele The Desoto Caucus lægger fundamentet for en af mine sange, fortæller den lokale sanger.

Annonce

Blød og svævende tone

Det kendte navn i sammenhængen er guitarist og tangentspiller Nikolaj Heyman, som dukker op i mange sammenhænge. Ud over at være en del af The Desoto Caucus har han sammen med Esben Kronborg produceret "Howling at the Moon".

De tre andre i bandet er Anders Pedersen på lapsteel-guitar, Henrik Poulsen på bas og Peter Dombernowsky på trommer.

Sammen lægger de en blød og svævende tone med masser af roots-fornemmelse ud over Esben Kronborgs sang.

- Jeg synes, vi har ramt en smuk stemning, der giver fin plads til lyrikken og melodien, siger han.

Masser af koncerter

Den horsensianske sanger har siden udgivelsen af "A Multitude of Things You Can't Rehearse" turneret flittigt og bl.a. spillet support for engelske 10cc og danske Gnags.

I det kommende forår rejser Esben Kronborg til USA for at spille en række koncerter i Austin, Texas, samt et job på en festival i Arkansas.

Til efteråret gælder det igen en turné i Danmark med foreløbig otte job på plads.

Det lokale publikum får dog tilbuddet om at høre Esben Kronborg allerede fredag 24. marts i de kendte omgivelser på KulisseLageret. Da skal han varme op ved en koncert, hvor Magten Korridorer-guitaristen Niklas Schneidermann optræder med sangene fra det soloalbum, han udgav sidste år.

Hør Esben Kronborg spille "Nowadays" fra sit seneste album

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce