Annonce
Læserbrev

Højskoleforstander om FGU: Ny uddannelse er i udu - de unge svigtes

Send de unge, der er hårdest ramt, til os, og giv dem den ro, de fortjener, mens tingene falder på plads på hjemmefronten, og kursen sættes for et nyt FGU.

Læserbrev: Formand for FGU (den forberedende grunduddannelse) Hanne Pontoppidan beskriver i FGU Nyt fra august i år, hvordan rammerne for at kunne levere en god undervisning for de nye FGU-elever overhovedet ikke er i orden.

FGU er den nye forberedende grunduddannelse for unge, der ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse.

Hanne Pontoppidan beskriver, hvordan alle de nye FGU-institutioner lider under alvorlige it-problemer, som bevirker, at man ikke kan registrere eleverne eller få adgang til relevante undervisningsmaterialer.

Hun beskriver, hvordan der på flere af de nye FGU-institutioner er kommet flere elever end forventet, og flere end der er plads til.

Og hun gør ærligt opmærksom på, hvordan mange af de nye FGU-lærere endnu ikke aner, hvad de skal undervise i.

FGU er en splinterny uddannelse fra august i år, og begyndervanskeligheder må selvfølgelig forventes.

Men den aktuelle situation går ud over de unge, der i forvejen er ramt. De unge søger netop uddannelsen, fordi de har haft de svære liv og er påvirkede af uheldige oplevelser i folkeskolen.

De brug for ro og ordnede forhold, så de kan vinde læringslysten tilbage.

I stedet får de nu fuldstændig kaotiske forhold, ja, nogle elever bliver simpelthen sendt hjem, fordi der ikke er plads eller undervisning til dem, andre får undervisning af lærere, der er usikre på, hvad de skal.

Jeg gør opmærksom på, at højskolerne, og jeg skriver fra Brande Højskole, har årelang erfaring på det her felt. Vi har faste og trygge rammer, der matcher de unge med de svære liv, og vi kan give dem den undervisning, de behøver. Vi kan sammen med FGU løfte de unge ind på en ungdomsuddannelse.

Kære FGU, brug os, mens I får styr på det derhjemme.

Vi er indskrevet i FGU-loven som et tilbud, lovgiverne har ønsket at FGU benytter sig af.

Send de unge, der er hårdest ramt, til os, og giv dem den ro, de fortjener, mens tingene falder på plads på hjemmefronten, og kursen sættes for et nyt FGU.

Højskolerne hjælper gerne til - både nu og i det videre arbejde med at gøre FGU'en til det gode alternativ, de unge fortjener.

Annonce
Mogens Sommer Madsen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Læserbrev

Nyt skattecenter i Fredericia: En stærk og velfungerende skattekontrol styrker også tilliden til skattevæsenet og sammenhængskraften i vores samfund

Læserbrev: En effektiv skattekontrol er vigtig, fordi alle skal bidrage til vores fællesskab. Snyd og svindel er ikke acceptabelt. Derfor vil regeringen styrke skattekontrollen. Det vil vi blandt andet gøre ved i 2020 at åbne to nye skattecentre. Og det ene af dem skal ligge i Fredericia. På centeret i Fredericia skal der sidde mellem 100 og 150 medarbejdere. De mange nye arbejdspladser vil skabe liv og aktivitet lokalt. Samtidig vil de bidrage til, at endnu en vigtig by nu får sit eget skattecenter. Centeret i Fredericia skal spille en vigtig rolle for regeringens mål om at styrke skattekontrollen og vejledningen over for borgere og virksomheder. Det er en mærkesag for mig som skatteminister. Hvis vi som skatteborgere oplever, at nogle ikke betaler det, de skal til fællesskabet, svækker det vores skattemoral og vores tillid til, at alle bidrager med deres del. Når vi styrker kontrollen, giver det derfor ikke kun færre fejl og mindre snyd. En stærk og velfungerende skattekontrol styrker også tilliden til skattevæsenet og sammenhængskraften i vores samfund. Det vil jeg gerne stille mig i spidsen for. Det nye center er en del af en større plan om at styrke skattekontrollen massivt i de kommende år. I alt vil regeringen ansætte hele 1000 medarbejdere ekstra i skatteforvaltningen og åbne otte nye skattecentre frem mod 2023. De 1000 nye arbejdspladser vil vi oprette uden for hovedstadsområdet - 500 i Jylland, 250 på Fyn og 250 på Sjælland. På den måde skaber vi en bedre fordeling af offentlige arbejdspladser bredt rundt i landet, og vi sikrer en skatteforvaltning, der er endnu tættere på borgere og virksomheder. Finansieringen er afsat. Lokalerne er fundet. Kontrakterne er skrevet under. Nu skal vi i gang med at rekruttere de mange gode folk, der skal sidde på det nye center i Fredericia. Jeg glæder mig til løbende at præsentere flere konkrete dele af regeringens plan og udpege de steder på danmarkskortet, hvor de nye centre skal have til huse.

Annonce