Annonce
forside

Højesteret: 15-årig pige blev ydmyget groft på video

Anklageren i en principiel sag om digitale sexkrænkelser, statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen, ankommer fredag til domsafsigelsen i Højesteret. (Arkivfoto)

Ung mand dømmes for børneporno og for blufærdighedskrænkelse i principiel sag om 1000 delinger af video.

I en principiel sag har Højesteret fredag idømt en ung mand 40 dages betinget fængsel. Han delte krænkende videooptagelser med seksuelt indhold med to 15-årige fra Nordsjælland.

Materialet er "særdeles krænkende", vurderer dommerne.

Især for den ene 15-årige, en pige, der ses udsat for ydmygende handlinger. Hendes ansigt er fotograferet, og hendes fulde navn nævnes på lydsiden, påpeger Højesteret.

Dommen er en stadfæstelse af en tidligere afgørelse fra Østre Landsret i det store sagskompleks, som politiet har kaldt Operation Umbrella.

Ligesom cirka 1000 andre delte den nu 20-årige mand optagelserne med de to 15-årige. Han er fundet skyldig både i distribution af børneporno og i blufærdighedskrænkelse.

I Højesteret bad hans forsvarer, advokat Kirsten Bindstrup, om frifindelse. Argumentet var blandt andet, at hendes klient ikke kunne gennemskue, at de to unge var under 18 år.

Omvendt bad anklageren, statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen, om en skærpet straf - nemlig 60 dages ubetinget fængsel.

- Vi står med kernen i det store samfundsproblem, som digitale sexkrænkelser udgør, sagde han forleden i et retsmøde.

De fem dommere har valgt at gøre straffen betinget, fordi den tiltalte var under 18 år og ikke tidligere er straffet. Det indgår også, at han, der i Højesteret forleden var ledsaget af sine forældre, har "særdeles gode personlige forhold".

I øvrigt har dommerne bestemt, at de to unge på optagelserne skal have erstatning. Pigen tilkendes 10.000 kroner, mens en dreng skal have 2000 kroner for den tort, de blev udsat for.

Netop spredningen blandt et stort antal mennesker er en ekstra belastning for de unge, bemærker dommerne.

"Hver deling har muliggjort nye delinger og har været med til at forlænge krænkelsesperioden og dermed de forurettedes frygt for nye delinger; en frygt, som det næppe vil være muligt at eliminere helt på grund af den meget store spredning af de krænkende videoer", hedder det i dommen.

Sagen hører til blandt de groveste i komplekset. Den dømte delte materialet til i hvert fald 35 andre unge i lukkede chatgrupper.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce