Annonce
Erhverv

Højere fragtpris sender Mærsks resultat på himmelflugt

2021 ser ud til at blive et særdeles lukrativt år for Mærsk, der fredag har opjusteret de økonomiske forventninger. (Arkivfoto). Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters
Danske A.P. Møller-Mærsk har fredag opjusteret de økonomiske forventninger til 2021 efter høje fragtrater.

En ekstraordinær markedssituation betyder nu, at det økonomiske facit for 2021 ser ud til at blive bedre end ventet for A.P. Møller-Mærsk.

Det store selskab havde tidligere spået, at 2021 ville resultere i et underliggende driftsresultat før af- og nedskrivninger på op mod 23 milliarder dollar.

Men stigende fragtrater - prisen for at få fragtet en container - i de sidste tre måneder af sidste år har betydet, at det resultat nu ventes at lande på 24 milliarder dollar.

Annonce

Det oplyser A.P. Møller-Mærsk fredag i en meddelelse til fondsbørsen, hvor det store selskab er noteret.

Driftsresultatet er kort sagt de penge, der er tilbage fra salget i en virksomhed, når udgifterne til varer, administration, løn og ned- og afskrivninger er trukket fra.

Beløbet er ifølge senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen, der følger det danske selskab tæt, uden historisk fortilfælde i Danmark.

- Historisk har vi aldrig set indtjening på de her niveauer for noget andet dansk selskab. De kommer ikke i nærheden af, siger han.

Link til selskabsmeddelelse fra A.P. Møller-Mærsk

Opjusteringen kommer, efter at selskabet har opgjort de foreløbige tal for året, der endnu ikke er revideret. Det endelig resultat for året præsenteres om små fire uger - 9. februar.

Mærsk havde tidligere spået, at driftsresultatet ville lande på 22-23 milliarder dollar.

Omregnes det til danske kroner, svarer det til, at resultatet bliver knap ti milliarder kroner højere, end hvis det var landet i midten af det tidligere spænd.

Det er langt fra første gang, at Mærsk skruer op for forventningerne til 2021. Der er derimod fjerde gang, skriver Marketwire.

I sit årsregnskab for 2020 spåede Mærsk, at driftsresultatet før af- og nedskrivninger i 2021 ville lande på op mod 10,5 milliarder dollar. Facit ser altså ud til at blive mere end det dobbelte.

Det er dog ikke, fordi Mærsk ikke kan regne, fortæller Mikkel Emil Jensen.

Fragtraterne er steget massivt, hvilket var svært at forudsige, da året startede. De gennemsnitlige fragtrater er nu steget 80 procent for at få transportere en tyvefodscontainer, fortæller han.

- Der er mangel på udstyr, skibe, fly og chauffører. Det gør, at der er flaskehalse mange steder og lange ventetider.

- Der er kamp om pladserne i et miljø, hvor der stadig er stærke efterspørgsel efter varer, siger senioranalytikeren.

/ritzau/

Annonce

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Horsens For abonnenter

Kommunen bruger 11 millioner på byggeri, som skal bruges i tre år: 40 specialskolebørn skal undervises i pavilloner

Danmark

Mandagens coronatal: 40.348 smittede det seneste døgn - yderligere 81 er blevet indlagt

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

12-årige Emma faldt om på banegården med hjertestop: Nu er hendes redningskvinde indstillet til årets Årets førstehjælper

Horsens For abonnenter

Nyt byrådsmedlem sender en byge af spørgsmål: God tone, fremtiden for Hospitalskirken, det gode liv i Horsens og byrådsmedlemmernes tidsforbrug til debat i byrådssalen

Horsens

Gør det ondt? Hvornår får man varmen igen? Hvorfor er I nøgne?: Stil alle dine spørgsmål om vinterbadning direkte til formanden for Horsens vinterbaderklub

AC Horsens

AC Horsens  henter dynamisk midtbanemotor i OB: Moses Opondo lejet for foråret med købsoption

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Erhverv For abonnenter

Syv nye regnskaber: Stabilt år for herretøj, skrot blev til millioner, og revisionsfirma slettede de røde tal

Erhverv For abonnenter

Nu skal det være slut med bøvl, når bilen har fået en Bilka-bule: Hos ambitiøst Horsens-firma må en reparation max vare to timer

Erhverv

Peugeot er vippet af tronen: Horsensianerne har fået et nyt favorit-bilmærke

Vanvittig diskussion om skuespillere: Kun en jøde må spille jøde, og kun en transkønnet må spille transkønnet

Erhverv

27-årig er klar til erhvervseventyr i Paradis: Jeg har altid drømt om at blive selvstændig

Hedensted For abonnenter

Vibeke stod på kanten af sin egen grav: Nu er hun på vej tilbage i præstekjolen

Kultur

Torup Kunst genopstår: Birgit vil køre galleri videre i Hannes ånd

Annonce