Annonce
Ikast-Brande

Højaktuel debat om byggegrunde

Et nyt skilt om boliggrunde til salg i Nr. Snede har sat gang i debatten. Om og hvor meget der kan udstykkes er dog ikke afgjort endnu.  Foto: Hans Jørgen Jensen
Nørre Snede håber spændt på flere byggegrunde. Forhåbningerne blev øget af nyt skilt.
Annonce

Nr. Snede: Et stort kommunalt skilt dukkede i sidste uge op på Vestre Ringvej i Nørre Snede i nærheden af boligområdet Kildebakken.

"Boliggrunde til salg", står der på skiltet. Problemet er imidlertid, at der i øjeblikket kun er en eneste kommunal byggegrund til salg på Kildebakken, en 993 kvadratmeter stor grund til 300.000 kroner, fremgår det af kommunens oversigt over ledige byggegrunde.

Skiltet har derfor givet anledning til en del debat i Nørre Snede.

Er der monstro nye byggegrunde på vej?

Annonce

Hårdt brug for grunde

Nørre Snede Lokalråd har nye byggegrunde højt på ønskesedlen:

- Vi har hårdt brug for flere byggegrunde i Nørre Snede. Som befolkningsprognoserne tegner sig for de næste 10 år, så vil indbyggertallet i Nørre Snede falde, hvis ikke vi gør noget for at skaffe flere tilflyttere, siger lokalrådsformand Hans Jørgen Jensen.

- Vi har selv tidligere lanceret en idé om en ny bæredygtig udstykning vest for Teglværksvej, og den idé holder vi fast i, lyder det fra lokalrådsformand Hans Jørgen Jensen.

Men også flere byggegrunde på Kildebakken er en god idé, understreger han.

- I det hele taget bør der altid være byggegrunde til salg i alle vores landsbyer, siger Hans Jørgen Jensen.

Formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg, Henrik Engedahl (V), kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad der præcis kommer til at ske med antallet af byggegrunde i Nørre Snede, da politikerne i byrådet er midt i budgetforhandlingerne - og byggegrunde er en del af budgettet.

- Jeg kan ikke gå ind i diskussionen nu, men tidligere er jeg citeret for at sige, at der er behov for flere byggegrunde i Nørre Snede - og det mener jeg stadig, siger Henrik Engedahl.

Annonce

Kildebakken undersøges

Fra kommunens grundsalgsafdeling siger projektkoordinator Puk Lehnsmose, at man i kommunen undersøger muligheden for at udvide boligarealet på Kildebakken:

- Vi er begyndt at kigge på, om vi skal i gang med udstykning på den resterende jord, kommunen har på Kildebakken. Det med skiltet var dog lidt af en tilfældighed. Skiltet var bestilt, da vi skulle have et nyt derude, og i sammenfald med det har vi i sommerens løb solgt en del grunde på Kildebakken. Det er gået meget godt med salget, og der er interesse, da vi har fået flere forespørgsler fra borgere, siger Puk Lehnsmose.

Kommunen råder over yderligere fire hektar jord ved Kildebakken, men der kan ikke bygges på alle fire hektar. Der ligger en gravhøj i området, og omkring den skal der være en beskyttelseszone. Kommunen skal derfor i dialog med Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen om hvor stor beskyttelseszonen skal være.

Annonce

Konference om tilflytning

Debatten om nye byggegrunde er højaktuel, da kommunen onsdag 16. september arrangerer en konference om tilflytning.

Konferencen foregår delvist online fra klokken 17 til 20 på den måde, at man samles på lokale mødesteder - i Nørre Snede bliver det i det gamle rådhus på Bellisvej - og herfra kan man på skærme se indlæg fra konferencen.

Aftenen byder på oplæg af Tyge Mortensen fra Landsbyhøjskolen, og han taler om om tre temaer: Branding af byer og lokalområder, "den gode velkomst" og "fastholdelse af borgere". Der lægges op til videndeling, inspiration og erfaringsudveksling, som kan bruges i det videre arbejde lokalt og kommunalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS rystede topholdet

Livsstil

Piloten landede som præst

Annonce