Annonce
Debat

Hærvejskomiteens politiske og økonomiske ansvar

Annonce

Læserbrev: K. Pihl Lorentzen (MF, V) oplyser den 23/9 i sin følelsesladede replik til mit indlæg om Hærvejskomiteens generalforsamling, at mit læserbrev er negativt og misvisende. Man forstår, at KPL føler sig og projektet hånet.

Mit indlæg påpeger utvetydigt det naturlige krav til politikere i komiteen, at de udviser indsigt og samfundsøkonomisk ansvar. Sagen er, at folkevalgte på kommuners vegne afgiver høringssvar om linjeføring, og at komiteen støttes økonomisk af 10 kommuner og politisk af 31 borgmestre. Kasketforvirringen er tydelig; komiteen agerer politisk hvoraf følger et samfundsøkonomisk ansvar. Så enkelt er det!

KPL oplyser ”hvis der er uoverensstemmelse mellem terrænet og kortet, så skal man altid vælge terrænet – altså virkeligheden frem for teorien” og ”ofte har oplevet, at teoretiske beregninger rammer helt ved siden af – også når det gælder Landstrafikmodellen”. Deri er vi fuldstændig enige!

For det er netop Landstrafikmodellen (LTM) og værktøjet TeReSa, som Vejdirektoratet (VD) anvender for at nå frem til en intern rente på 5,4% (v/ fuld udbygning Haderslev-Støvring). Altså hvad KPL omtaler som flot samfundsøkonomi!

Nu mangler vi så lige at blive klar på, om KPL har tillid til LTM eller ej – og på hvilket grundlag han i øvrigt bygger troen på samfundsøkonomisk nytteværdi på! De 6 linjeføringer Give-Haderslev har en intern rente på 2,5-3,9%, FØR korrektion for fejl og mangler samt varm luft i LTM. Jeg og mange andre har i en række indlæg redegjort for, hvad der er galt.

Fx tager LTM (vel) højde for, at en god del af E45-myldretidstrafikken udgøres af pendlere, der kører korte stræk. Ingen af disse kører en omvej på 40-60 km for at undgå lidt kø. Derfor når VD også frem til, at Luksusmotorvejen har en yderst beskeden E45-aflastning. Hvilket KPL øjensynligt tilskriver, at LTM er teoretisk og rammer ved siden af?

Uanset KPL’s motiver og skiftende syn på LTM’s troværdighed er det vel næppe heller negativt eller misvisende, når også jeg fremhæver, at VD’s beregninger er teoretiske og utilstrækkelige?


Alle folkevalgte i komiteen har  ansvar for at sikre en høj samfundsøkonomisk værdi af enhver milliardinvestering.

Henrik Rask


Efter ovennævnte korrektion udhules projektøkonomien med meget store trecifrede millionbeløb. Konsekvensen er netop, som jeg anfører, at Luksusmotorvejen har en elendig samfundsøkonomi! Mit gæt er, at vi er nede på en intern rente betydeligt under 3 % (v/ fuld udbygning), selv ved valg af den teoretisk set økonomisk mest fordelagtige linjeføring.

Derfor er det uansvarligt, når komiteen er ligeglad med, om linjeføringen med dårligste interne rente vælges – eller med samfundsøkonomien i øvrigt - bare der kommer en motorvej! Og derfor nytter det ikke, at KPL forsøger at undgå et komiteansvar ved at mene, at det alene er landspolitikernes ansvar at pege på en linjeføring.

Alle folkevalgte i komiteen har selvsagt ansvar for at sikre en høj samfundsøkonomisk nytteværdi af en milliardinvestering. Det ændrer KPL’s forsøg på at højglanspolere projektet med forloren retorik om grøn vækstmotorvej etc. intet på !

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Smittetal sætter rekord i Danmark: Borgmesteren har klar opfordring til borgerne i Horsens Kommune

CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce