Annonce
Kultur

Overmalet: Hætteklædte hærger Horsens' ny havfrue-skulptur

Der er sprayet rød maling ud over den ene side af havfrue-figuren. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Der er gode video-optagelser af de hætteklædte gerningsmænd, siger gallerist, som håber, at de ansvarlige vil melde sig selv.

Horsens: Horsens nyeste skulptur, havfruefiguren "Wannabe Mermaid", der står på Jan Trøjborgs Plads på Horsens Havn, er blevet udsat for hærværk.

Det er kun en måned siden, skulpturen, der er en gave fra virksomheden Casa til byen, blev offentliggjort, og torsdag aften slog hærværksmænd til.

Den ene side af værket, der er støbt i bronze, er blevet oversprøjtet med en plamage af rød spraymaling.

Gallerist Kasper Pedersen fra Galleri Franz Pedersen, som har formidlet kunstværket, havde fredag morgen endnu ikke overblik over, hvor alvorlige skaderne er, men i løbet af dagen undersøges det, hvordan værket skal restaureres.

Annonce

Det er ret gode billeder, og jeg håber, de ansvarlige melder sig selv, så vi ikke skal ud med en offentlig efterlysning.

Kasper Pedersen, Galleri Franz Pedersen

Gerningsmænd med hætter

Kasper Pedersen uddyber, at sagen er meldt til politiet, og han håber, at gerningsmændene vil melde sig selv, da de er blevet fanget af et videoovervågningskamera på Casas område af havnen. Et område, der blandt andet inkluderer den del af Jan Trøjborgs Plads, hvor "Wannabe Mermaid" står.

Optagelserne viser to hætteklædte personer, som omkring kl. 18 bevæger sig ind på området. Kort efter ser man dem male på skulpturen.

- Det er ret gode billeder, og jeg håber, de ansvarlige melder sig selv, så vi ikke skal ud med en offentlig efterlysning, siger Kasper Pedersen, som ikke har nogen idé om motivet bag havfrue-hærværket.

- Det ligner ganske enkelt vandalisme, siger han og gætter på, at hærværket kan være inspireret af et lignende hærværk mod "Den Lille Havfrue" i København forleden. Her blev der malet graffiti på den berømte skulptur med ordene "Free Hong Kong".

Politiet havde fredag morgen endnu ingen kommentarer til hærværket på Jan Trøjborgs Plads.

Det ligner ren og skær vandalisme, konstaterer Kasper Pedersen fra Galleri Franz Pedersen, som har været med til at formidle kunstværket. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Den ny havfrueskulptur, der er blevet ramt af hærværk, blev afsløret på Jan Trøjborgs Plads 13. december. Den står ud for Casas hovedkvarter, og det er også virksomheden, der har doneret den store bronzeskulptur, som kunstneren Maria Rubinke har skabt. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce