Annonce
Østjylland

Hård kost for supersygehus: Skal spare 633.000 kroner hver dag i resten af 2019

De ansatte på Aarhus Universitetshospital har protesteret i mange omgange mod besparelser på driften. I øjeblikket arbejdes der på at lukke et hul i økonomien på 50 millioner kroner i resten af 2019. Foto: Jens Thaysen
I august trådte ledelsen af Aarhus Universitetshospital hårdt på bremsen for at nå sparekrav. Ifølge ledelsen virker indsatsen, men der mangler stadig 50 millioner kroner for at indfri målet i 2019. Ansatte presses af blandt andet nedlæggelser af senge og ansættelsesstop.

AARHUS: 50 millioner kroner - eller 625.000 kroner hver eneste af de restende dage i 2019.

Det er nu og her størrelsen på det økonomiske hængeparti, som Aarhus Universitetshospital inden nytårsaften skal hente hjem ved besparelser og mere effektiv drift.

I august måtte ledelsen af hospitalet lave en ekstraordinær opbremsning, da en tidligere spareplan på 150 millioner kroner viste sig at være utilstrækkelig. Dengang var det kun lykkedes at spare en tredjedel af beløbet, og det fik ledelsen til at reagere med blandt andet reduktioner af vikarer, færre indkøb og ingen nyansættelser.

- Det er en meget svær opgave at bremse kraftigt op her og nu, men afdelingerne har arbejdet meget seriøst og ansvarligt med det. Det er hårdt for personale og ledere i afdelingerne, hvor især vakante stillinger samt reduktion af vikarforbrug og overarbejde presser og stresser, fordi der er færre hænder til opgaverne, erkender direktør Poul Blaabjerg fra Aarhus Universitetshospital.

Annonce

Aarhus Universitetshospital

I oktober 2009 blev der taget første spadestik til en omfattende udvidelse af hospitalet i Skejby.

Det ny hospital samler de tre hospitaler i Aarhus. Det tidligere Århus Kommunehospital i Nørrebrogade og det forhenværende amtssygehus i Tage-Hansens Gade er nedlagt, og det hele samlet i supersygehuset.

De første bygninger blev taget i brug i 2015. Efter ombygningen består Aarhus Universitetshospital i Skejby af 250.000 kvadratmeter nybyggeri og 160.000 kvadratmeter eksisterende hospital. Der arbejder knap 10.000 mennesker i universitetshospitalet.

Aarhus Universitetshospital er dimensioneret til at håndtere 100.000 indlagte patienter årligt. Dertil kommer 800.000 patienter i ambulante behandlinger.

Risikabelt efterår

Etableringen af det ny Aarhus Universitetshospital har medført en stribe sparerunder.

Den seneste blev en realitet i foråret i år, da der på grund af underskud på hospitalets budget opstod et samlet sparekrav på 425 millioner kroner. Regionsrådet besluttede at fordele spareøvelsen over flere år, så der i 2019 skal lukkes et hul i økonomien på 150 millioner kroner. På den baggrund satte hospitalsledelsen en spareplan i søen.

I august stod det imidlertid klart, at spareplanen ikke rakte til at nå de 150 millioner kroner. Derfor intensiverede hospitalets ledelse jagten på besparelser, og der blev eksempelvis lukket senge.

Nedlæggelsen af senge ramte blandt andet Lungemedicinsk Afdeling, hvor antallet af senge fra 1. september er reduceret fra 22 til 16.

- Lige nu er vi meget bekymrede. Efteråret betyder erfaringsmæssigt ekstra mange patienter til blandt andet lungeafdelingen. Så sent som fredag morgen mødte jeg til en overbelægning i form af 17 patienter til 16 senge. Det kan blive virkelig slemt, understreger Gitte Anna Madsen, speciallæge i lungemedicin og fællestillidsrepræsentant for yngre læger på Aarhus Universitetshospital.

Barskt ansættelsesstop

Et andet centralt element i den ekstraordinære økonomiske opbremsning på Aarhus Universitetshospital er et ansættelsesstop.

- Vi håndhæver ansættelsesstoppet sådan, at afdelingerne ikke må slå ledige stillinger op, med mindre hospitalsledelsen har givet dispensation. Vi giver kun dispensation fra ansættelsesstoppet, hvis den vakante stilling vil betyde, at vi ikke kan opretholde en nødvendig aktivitet som kræftbehandling, udredningsret med mere - eller vil gå ud over patientsikkerheden. Vi kan se, at antallet af ansatte går ned, og at det bidrager til at reducere underskuddet, fortæller Poul Blaabjerg.

Hos personalet er ansættelsesstoppet lig med ekstra travlhed og flere vagter.

Eksempelvis har læger og ledelse aftalt, at lægerne i en periode tager flere vagter end defineret i overenskomsten.

- Men vi lever hele tiden med risikoen for, at eksempelvis en langtidssygemelding vælter læsset. Det er et ubehageligt usikkerhedsmoment i arbejdslivet, understreger Gitte Anna Madsen.

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg fra Aarhus Universitetshospital forventer at nå sparemålet på 150 millioner kroner i 2019. Arkivfoto: Flemming Krogh

Opbremsning virker

På ledelsesgangen i universitetshospitalet i Skejby kan Poul Blaabjerg konstatere, at de skrappe tiltag for at spare penge virker.

Hospitalsledelsen er overbevist om, at det lykkedes at indfri målsætningen.

- Vi skal nå i mål for at have det bedst mulige udgangspunkt for 2020, hvor økonomien også bliver meget stram, fortæller Poul Blaabjerg.

Fra 2020 får hospitalet tilført ekstra penge på grund af den ny økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen. Den betyder, at de planlagte besparelser i 2020, 2021 og 2022 kan skrottes.

Det er Gitte Anna Madsen meget glad for. Men hun har alligevel svært ved at få armene helt op over hovedet.

- Det er godt, at vi får penge til at ophæve besparelserne. Men vi får ikke penge til at forbedre driften. Derfor skal vi fremadrettet fungere med den drift, som hospitalet står i ved udgangen af i år. Og den drift lider alvorligt under de store besparelser, understreger fællestillidsrepræsentanten.

Aarhus Universitetshospital har knap 10.000 ansatte. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce