Annonce
Horsens

Håndværkerforeningen sagde stop for teaterfestival: Helt uansvarlig

Simon og Morten Brohus var klar til at trække scenetæppet væk under en del af Horsens Teaterfestival. Foto: Søren E. Alwan
- Vi skal gøre alt for at holde smitten nede, så vi ikke ender i samme situation som i marts. Det gør vi ikke ved at invitere teatertrupper fra hele landet og samle mere end tusind til forestillinger i byen, lyder det fra brødrene Brohus.
Annonce

Horsens: Den store Horsens Teaterfestival, der onsdag blev aflyst på grund af covid-19-faren, havde haft et problem med scene-kapaciteten, hvis den var blevet gennemført.

16 af de omkring 140 forestillinger, der skulle være vist på scener i byen i løbet af den kommende weekend, var henlagt til Håndværkerforeningen i Allégade. Og her havde forpagterne allerede før kommunens officielle udmelding onsdag besluttet at stoppe deres samarbejde med festivalen.


Som tingene har udviklet sig de seneste uger, regnede vi bestemt med, at teaterfestivalen ville blive aflyst.

Morten Brohus


Ganske enkelt, fordi det ifølge forpagterne Morten og Simon Brohus ville være komplet uansvarligt at fortsætte.

Annonce

Ringede til rådhuset og sagde stop

Brødrene Brohus traf deres beslutning tirsdag aften og ringede onsdag formiddag til Horsens Rådhus med besked om, at de trak scenetæppet væk under den del af festivalen, der skulle finde sted i Håndværkerforeningen. Få timer senere aflyste kommunen selv hele festivalen, fortæller Simon Brohus.

Aflysningen er det eneste rigtige, lyder det fra kulturhuset i Allégade.

Annonce

Troede festivalen ville blive stoppet før

- Som tingene har udviklet sig de seneste uger, regnede vi bestemt med, at teaterfestivalen ville blive aflyst. Uanset hvor meget arrangementet overholder covid-19-anbefalinger og -restriktioner, kan vi ikke komme uden om, at tusindvis af mennesker fra hele landet kommer til at deltage, siger Morten Brohus.

- Der er masser af vores kolleger i restaurationsbranchen, der har knækket halsen på tvangslukninger og restriktioner under krisen. Vi har selv fået bunkevis af aflysninger, fordi der er kommet stramninger, som konfliktede med det planlagte arrangement. Der var for eksempel en bluesfestival senere i efteråret, som valgte at trække stikket, siger Simon Brohus.

Annonce

Ville ikke være til grin

Brødrene forklarer i en pressemeddelelse, at de ville føle sig gjort til grin, hvis kommunen havde gennemført Horsens Teaterfestival.

Ikke mindst i en tid, hvor der er fare for, at kulturhuse og spisesteder rammes af yderligere  restriktioner som følge af en ny corona-bølge.

- Vi skal gøre alt for at holde smitten nede, så vi ikke ender i samme situation som i marts. Det gør vi ikke ved at invitere teatertrupper fra hele landet og samle mere end tusind til forestillinger i byen. Hvis Corona ender med at tage livet af vores forretning, vil vi ikke stå med mistanken, at vi selv bidrog ved at lægge lokaler til en teaterfestival, da kurverne begyndte at pege i den forkerte retning, siger Simon Brohus.

Årets udgave af Horsens Teaterfestival stod til at blive den største i arrangementets historie.

Med 140 forestillinger var programmet vokset til næsten femdobbelt størrelse i forhold til tidligere år, og der var udsigt til, at 1500 publikummer og teaterfolk lørdag og søndag ville deltage i festivalen, som kulturminister Joy Mogensen skulle have åbnet fredag aften i Lunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Tømrer-lærling fik sølvmedalje

Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce