Annonce
Hedensted

Håndtryks-beslutning havner hos ministeren: Bryder Hedensted Kommune reglerne?

I Hedensted kan nye statsborgere selv vælge, om de vil trykke borgmester Kasper Glyngø i hånden ved de nye grundlovsceremonier, eller om de foretrækker et af de kvindelige byrådsmedlemmer som fx Liselotte Hillestrøm (tv) eller Mette Juul. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Venstres indfødsretsordfører Morten Dahlin vil have ministeren til at undersøge, om Hedensted Kommune bryder reglerne, når nye danske statsborgere får mulighed for selv at vælge, om de vil give håndtryk til en mand eller kvinde ved den lovbestemte grundlovsceremoni.

Hedensted: Det gav anledning til en smule drilleri fra Dansk Folkeparti, da et ellers enigt byråd i sidste uge satte rammerne for den nye, lovbestemte grundlovsceremoni, hvor udlændinge modtager dansk statsborgerskab.

Det er obligatorisk for de nye danskere at give håndtryk til en kommunal repræsentant ved ceremonien, men i Hedensted Kommune besluttede et samlet byråd, at der skal være både en mand og kvinde til stede. Dermed er det valgfrit, hvilket køn de nye statsborgere vil trykke hånd med.

Andre steder i landet ser man imidlertid med mere alvorlige øjne på den beslutning. Venstres indfødsretsordfører Morten Dahlin mener ligefrem, at den kan være i strid med reglerne, og derfor har han bedt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om at kigge nærmere på sagen.

- Hedensted Kommune har tilsyneladende valgt at lave en model, hvor folk, der af religiøse årsager ikke har lyst til at trykke folk af det andet køn i hånden, kan snige sig uden om, og det virker som om, det er imod den ånd, der lå i aftalen, siger Morten Dahlin.

Hvem, man giver hånd til i hverdagen, bestemmer man selv. Det er et frit land. Men det er et valg at blive dansk statsborger, og hvis man den ene dag ikke kan give hånd til en af modsat køn, vil jeg personligt gerne stille spørgsmålstegn ved, om man så er integreret.

Morten Dahlin (V)

Tradition at trykke hånd

Aftalen om grundlovsceremonier blev lavet under den tidligere regering, og foruden at give håndtryk - håndflade mod håndflade uden handsker, som det står i loven - skal ansøgerne skrive under på den danske grundlov, inden de kan modtage dansk statsborgerskab.

- Hele pointen med ceremonien er, at man fejrer den danske grundlov og de danske traditioner, og en af de traditioner, vi har i Danmark, er, at man trykker hånd med hinanden - både mænd og kvinder, siger Morten Dahlin.

Han vil i første omgang have ministeren til at undersøge, om det er i strid med reglerne, når man som Hedensted Kommune vælger at tage hensyn til folk, der ikke har lyst til at trykke en person af det modsatte køn i hånden.

- Det er i hvert fald ikke det, der var meningen, men nu må vi finde ud af, om det også er i strid med reglerne, fastslår Morten Dahlin.

Annonce

DF kommer til ceremonien

I Hedensted Kommune var det et enigt byråd, der vedtog rammerne for grundlovsceremonien. Dansk Folkeparti undrede sig på byrådsmødet over, at der skulle være både en kvindelig og en mandlig repræsentant til stede fra kommunen ved ceremonien, men valgte "af pragmatiske årsager" at stemme for.

- Det er ikke noget problem, at der er både en mand og kvinde til stede, men vi mener principielt ikke, det er ok at nægte håndtryk til folk af modsat køn, og hvis det kommer til at ske i praksis, må vi tage sagen op igen. Jeg har selv tænkt mig at være til stede ved den første ceremoni, siger Allan Petersen (DF).

Venstres gruppeformand i Hedensted, Ole Vind, forholder sig udelukkende til, hvorvidt Hedensted Kommune overholder loven.

- Helt grundlæggende går jeg ud fra, at når borgmesteren fremlægger et forslag til byrådet, så overholder det loven og ånden i den. Gør forslaget ikke det, skal vi selvfølgelig lave beslutningen om, siger Ole Vind.

Han fremhæver, at der i kommunens regler ikke står noget om, at der er frit valg, men kun, at der skal være både en mandlig og en kvindelig repræsentant fra byrådet til stede.

- Hvis det er inden for lovens rammer, at man så selv kan vælge, hvem af de to man giver hånd til, har jeg ikke noget problem med det. Jeg vil ikke stramme loven mere, end vi skal, siger Ole Vind.

- Mener du, det er en god idé at lovbestemme om håndtryk?

- Jeg forholder mig til, om kommunen overholder loven, og om borgmesteren fremlægger et forslag for byrådet, der er lovligt. Gør han ikke det, har vi et problem.

Det siger loven

  • Kommunerne skal to gange om året holde en grundlovsceremoni.
  • Kommunerne skal holde grundlovsceremonien under forhold, som sikrer en højtidelig ramme om tildelingen af dansk indfødsret.
  • Når ansøgeren har underskrevet en blanket, skal en eller flere kommunale repræsentanter udveksle et håndtryk med ansøgeren ”uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i ansøgerens liv, hvor vedkommende bliver dansk statsborger”.
  • Kommunerne skal på en erklæring angive, om ansøgeren under ceremonien har underskrevet en blanket, og om ansøgeren efterfølgende har udvekslet håndtryk med kommunens repræsentant.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Enner Mark Fængsel skal have ny leder

Annonce