Annonce
Hedensted

Håndboldklub kan ikke stille hold: - Næste skridt bliver at lukke klubben

I godt 20 år har håndboldklubben ØHK Hedensted skabt gode minder for medlemmerne. Om en måned kan det være slut. Arkivfoto: Martin Ravn
Med blot seks opstillede til bestyrelsen i ØHK Hedensted står der efter generalforsamling fortsat en ledig taburet. Fyldes den ikke ud inden 22. oktober, må 365 medlemmer finde nyt sted at spille.
Annonce

Hedensted: Med 365 medlemmer burde det være en formsag for håndboldklubben ØHK Hedensted at stille en syv mand stor bestyrelse.

Alligevel måtte klubben ligesom foregående år se sig i undertal, da klubbens generalforsamling torsdag aften var afsluttet.

Dermed må ØHK nu ud i en prikkerunde, hvis ikke næste skridt skal hedde en ekstraordinær generalforsamling med risikoen for tvangsopløsning og farvel til håndbold i Hedensted.

- Det er en katastrofe, og det er utroligt, det skal være så svært at få frivillige til bestyrelsesarbejdet. Vi får at vide fra forældre, at deres børn helst ikke vil have, de hjælper til - men det skal de dælme ikke bestemme. I hvert fald ikke, hvis de også vil kunne spille håndbold i fremtiden, siger formand Heinrich Laursen.

Til generalforsamlingen mødte praktisk talt ingen ud over bestyrelsen op. Han har forståelse for, at man holdte sig væk af corona-hensyn, hvorfor der allerede inden var skrevet ud om muligheden for at forhåndsmelde sin opstilling. En muligheden ingen gjorde mulighed af.

Annonce

Løser sig nok

Heinrich Laursen har siddet i bestyrelsen i syv år, og i den periode har problemstillingen været langt fra enestående. Faktisk er det snarere reglen end undtagelsen, og nogle år har man sågar valgt at fortsætte, trods det ikke lykkedes at stille en fuldtallig bestyrelse.

Sådan bliver det dog ikke nok en gang, så uden ekstra mandskab falder hammeren.

Qua efterfølgende tilkendegivelser forventer formanden ikke, det når så langt. Alligevel irriterer det ham, at det er nødvendigt at nå ud omkring afgrundens rand, inden hænderne kommer i vejret.

- Hvor er foreningsdanmark, når mange andre klubber end os bokser med det samme problem? Vi har behov for at prioritere frivilligheden lidt mere end vores egen selvrealisering, siger Heinrich Laursen.

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted 22. oktober, med mindre klubben forinden har fundet minimum en mand mere til bestyrelsen.


Strengt taget har det været en udfordring hvert år, og tidligere har vi været nødt til at kørt med et medlem færre.

Heinrich Laursen, formand, ØHK Hedensted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Over 200 elever og lærere hjemsendt: Tre skoler i Horsens ramt af coronasmitte

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce