Annonce
Horsens

Gymnasieelever og amatørfilosoffer taler om kunsten, klimaet og livet

Der bliver også plads til at tale om kunst i posdcast-samtaler. Her er det værket "Relabeling" fra 2006-2008 af Gudrun Hasle. Foto: Horsens Kunstmuseum

Horsens: Alt fra kunst og klima til opførsel på de sociale medier og livets mangfoldighed er på tapetet, når Horsens Kunstmuseum inviterer til en række podcast-samtaler med den hosensianske duo Blær.

Blær er en podcast præsenteret af venindeparret Clara Olivia Larsen og Lise Bøgh Pedersen. Gymnasieeleverne og amatørfilosofferne reflekterer over afleveringer, feminisme, samtidens kunst og livets tilværelse. Blær beskrives som en ærlig samtale mellem to unge kvinder, som repræsenterer samtidens unge sårbare tanker.

Der er mulighed for at opleve samtalerne live på Horsens Kunstmuseum torsdag 12. september kl. 19, lørdag 12. oktober kl. 14 og torsdag 14. november kl. 19.

Museet er vært for en kop kaffe eller te, og arrangementerne er gratis efter betalt entré.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce