x
Annonce
Horsens

Gylle-problemer, druknet vintersæd og værdiløse marker: Regnvejret koster landmænd dyrt

Hegnet kan ikke holde vandmængderne væk. Sådan her så det ud søndag formiddag, hvor pælene normalt står mellem Gudenåen og landmand Anders Lunds marker. Foto: Morten Pape
Den store mængde nedbør er med til at fylde landmændenes gylletanke, og samtidig bliver markerne for våde til at kunne køre gyllen ud på. Ja, nogle steder lægger de så meget under vand, at de praktisk talt er værdiløse.

Horsens: Regn, regn og atter regn.

Vejrudsigterne har i efterhånden mange måneder været præget af nedbør, og med den milde vinter har det resulteret i masser af vand på markerne.

Man kan stort set ikke køre forbi en mark uden at spotte en lavning, der ligger under vand, hvilket kan vise sig at give gylle-problemer. Og det kan blive en dyr fornøjelse for de landmænd, der for måneder siden har sået vintersæd som hvede og vinterbyg.

- Der kan blive et behov for at så om, fordi noget af det er druknet og derfor gået ud. Det skal bruge lys, ilt og vand, men ikke så meget vand, at det fjerner de to andre ting. Det er selvfølgelig rigtig træls for landmændene, siger Bent Lune Nielsen, planteavlskonsulent i Velas, som Landbrugsrådgivningen LMO har skiftet navn til efter fusionen med fynske Centrovice.

Annonce

Det er tankevækkende og skriger til himlen, at der sker forandringer i vejret. Det er svært at sige nu, hvad regnen får af betydning for denne sæson, men jeg kan ikke lade være med at være bekymret for, hvad der sker, når vejret vender.

Anders Lund, gårdejer og økologisk landmand ved Åstruplund

Afvejning med omsåning

Økonomisk set kan landmændene ikke nå at tjene tabet ind ved at så de døde huller på markerne til med nye frø:

- At så op til vinteren giver et højere udbytte, så hvis man bliver nødt til at så om, vil man ikke kunne opnå det samme, men man vil selvfølgelig kunne mindske sit tab. Det er en afvejning, og det er tit sådan noget, vi bliver kaldt ud til, siger Bent Lune Nielsen.

Fyldte gylletanke

Og så er der problemet med gyllen. Overordnet set et todelt problem, der starter ved landmændenes gylletanke.

- Med den megen regn er de ved at være godt fyldte, og det er ved at være tid til, at de skal tømmes, men markerne er mange steder for våde til, at man kan køre på dem og dermed få gyllen ud. Så skal den i stedet transporteres til en ledig beholder og måske tilbage igen senere, og det koster jo også, siger Bent Lune Nielsen.

Landmændene må godt køre gylle ud efter 1. februar, men ikke på meget våde marker. Det kan de desuden heller ikke flere steder, da jorden er for blød efter den store mængde nedbør. Arkivfoto: Nils Mogensen Svalebøg

Jorden er værdiløs

Hos Anders Lund, gårdejer og økologisk landmand ved Åstruplund, er der ingen vintersæd i jorden eller dyrebesætninger, som fylder gylletanken, men han har andre problemer med regnmængderne. Han har nemlig jord ned til Gudenåen, der er løbet over sine bredder, har givet oversvømmelser og gjort fire hektar af hans jord mere eller mindre ubrugelig.

Problemet skyldes flere ting med selve Gudenåen, men den store mængde regn har selvfølgelig forværret det betragteligt.

- Det er frustrerende, når jeg ikke engang kan bruge jorden til afgræsning. Den er praktisk talt værdiløs. Der er også en generel interesse i at holde området langs Gudenåen velplejet, så det ikke gror til, men græs og planter kan ikke holdes nede, når jeg ikke kan køre der, og dyrene ikke kan færdes der, siger han.

Anders Lund har marker ned til Gudenåen og er plaget af oversvømmelser. Foto: Morten Pape

Skriger til himlen

Anders Lund kan ikke mindes et ligeså vådt og mildt vinterhalvår, men han kan godt huske sommeren 2018. Her var vejret også ekstremt, men det drejede sig omvendt om mangel på nedbør.

- Det er tankevækkende og skriger til himlen, at der sker forandringer i vejret. Det er svært at sige nu, hvad regnen får af betydning for denne sæson, men jeg kan ikke lade være med at være bekymret for, hvad der sker, når vejret vender, siger Anders Lund med henblik på, at der også var en våd optakt til tørken i 2018.

Landmænd er optimister

Hos Velas har Bent Lune Nielsen en lignende pointe om vejrforholdene, der helst ikke må blive for ekstreme set fra landmændenes synspunkt. Den våde vinter behøver dog ikke at ødelægge 2020-sæsonen.

- Det kan blive kritisk, men som landmand har man en optimistisk tilgang til situationen, selv om vi ikke kan spå i krystalkuglen. Det kan stadig nå at blive et godt forår, men det er klart, at vi gerne vil undgå for meget af det ene eller det andet vejrforhold, så det er ikke godt, at det har regnet så meget fra starten af september og indtil nu, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Husk de gode vaner - de bliver guld værd

Corona-smitten har vendt op og ned på alles dagligdag. Intet er, som det var før. Helt lavpraktisk - hvem havde forestillet sig, at der ville være rift om håndsprit i samtlige supermarkeder, og hvor den eftertragtede vare ellers kan opdrives. Lige nu står vi midt i kampen for at få lov til at vende tilbage til hverdagen, og vi kan i den sammenhæng glæde os over, at vi er ved at tillægge os en stribe gode vaner, der kan blive guld værd frem over. Den lavest hængende frugt er uden tvivl hygiejnen. Hvis vi blot tilnærmelsesvis kan fortsætte det nuværende brug af sæbe og håndsprit, vil vi kunne spare et hav af sygedage. Den almindelige influenza ville få trange kår, hvis butikkerne fortsætter med jævnligt at afspritte dankort-terminaler, gøre indkøbskurve rene med meget mere. Derhjemme vil noget så enkelt som daglige rutiner med at afspritte eller vaske iPads, telefoner, fjernbetjeninger og håndtaget til køleskabet også gøre en stor forskel. Listen over små ting, der gør en stor forskel, er stor. Eller bare det at vaske hænder korrekt. De forsøg, som fornylig florerede på nettet, hvor en børnehave kiggede på franskbrød, der have været i berøring med beskidte hænder og korrekt vaskede hænder, siger alt om, hvor stor en forskel lidt vand og sæbe kan gøre for vores generelle sundhed og antallet af sygedage. Selv lusene må have trange kår i disse tider, hvor vi holder afstand. Vi må komme til at kigge langt efter de traditionelle udmeldinger om, at der konstateret lus i skoleklassen eller børnehaven. Men alting med måde. Gode vaner skal man ikke smide væk, men specielt børn har godt af en vis portion bakterier. Sammenhængen mellem bakterier og et stærkt immunforsvar har forskningen bevist for efterhånden en del år siden, så det handler ikke om at stoppe med at rulle sig i skidt på legepladsen. Men hvis vi bare kunne blive ved med at huske at vaske hænder og bruge håndsprit både derhjemme, og når vi handler, vil vi være nået langt.

Annonce