Annonce
Indland

Gyldendal fastholder censur af Halfdan-rim: Beskytter børnene

Lars Møller/Ritzau Scanpix
I ny udgave af Halfdan Rasmussens børnerim har Gyldendal fjernet rim, der kan opfattes som racistiske.

Trods kritik fra blandt andre Halfdan Rasmussens børn holder forlaget Gyldendal fast i, at det er korrekt at fjerne otte rim fra en ny udgave af forfatterens børnerim.

Ifølge Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, er de fjernet, fordi de indeholder ord som "neger" og "hottentot". Og de ord bør børn beskyttes mod, mener han.

Beslutningen er blevet mødt med kritik fra blandt andet Halfdan Rasmussens datter. I den nye udgave står der i forordet, hvorfor rimene er fjernet.

Det forord efterlader ifølge datteren, Iben Nagel Rasmussen, et indtryk af Halfdan Rasmussen som racistisk.

Morten Hesseldahl fortæller, at han er ked af, at Halfdan Rasmussens arvinger sidder tilbage med følelsen af, at deres far er stemplet som racist.

- Det forstår jeg godt, og det er jeg ked af, hvis det er sådan, det kan læses, siger Morten Hesseldahl.

Han holder dog fast i sin beslutning. Det er ifølge ham afgørende, at der er tale om børnelitteratur.

- Det er helt afgørende i vores overvejelser bag den nye udgave, at det er børn, den henvender sig til, siger han.

- Børn har ikke det kritiske beredskab og kender ikke den historiske ramme for, at man udtrykte sig på den måde, da Halfdan Rasmussen skrev dem.

Morten Hesseldahl fortæller, at han har opdaget, at det ikke kun er Iben Nagel Rasmussen, der ikke synes om Gyldendals beslutning.

- Jeg kan forstå, at der er vældig debat ude på nettet. Og så har jeg fået nogle mails fra nogle, der synes, at det er en dårlig idé. Men jeg har ikke noget systematisk billede af, hvordan det er derude, siger han.

Han er ikke overrasket over reaktionen, siger han.

- Der er ikke noget emne, der er så følsomt, som det her med om man nu giver efter for nogle, som føler sig krænket.

- De (rimene, red.) er skrevet i en bestemt tid, hvor intentionen var en anden. Man vil måske kunne blive stødt af dem og finde dem racistiske. Derfor tænkte vi, at der også kunne være brug for en udgave ved siden af de oprindelige udgaver, hvis ikke man skal føle sig stødt af de her digte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce