Annonce
Udland

Guvernør bliver testet positiv for corona før møde med Trump

Carlos Barria/Reuters
Guvernøren i Ohio, Mike DeWine, er blevet testet positiv i forbindelse med en sikkerhedsscreening.
Annonce

Guvernøren i den amerikanske delstat Ohio, Mike DeWine, er blevet testet positiv for covid-19. Det sker op til et planlagt møde med præsident Donald Trump på en vaskemaskinefabrik i byen Cleveland.

Det oplyser den republikanske guvernør torsdag på Twitter.

Mike DeWine skriver, at han blev testet positiv i forbindelse med en sikkerhedsscreening inden mødet.

Han oplyser, at han på nuværende tidspunkt ikke har nogen symptomer, men at han de næste 14 dage går i karantæne i sit hjem i Columbus, Ohio.

Ohios viceguvernør, Jon Husted, tog også en test op til mødet med præsidenten, men den var negativ.

Det Hvide Hus' stabschef, Mark Meadows, siger, at der nu bliver arbejdet på alternative løsninger i forhold til at byde Trump velkommen i Cleveland.

Men der vil ikke komme større ændringer af præsidentens program i Ohio, oplyser han.

- Præsidenten ønsker guvernør DeWine god bedring og roser ham for hans arbejde i den fantastiske stat Ohio, siger Judd Deere, der er talsmand for Det Hvide Hus.

På vaskemaskinefabrikken i Ohio, der er ejet af firmaet Whirlpool, forventes Trump at reklamere for de skatter, som hans administration i 2018 pålagde importerede vaskemaskiner.

Skatterne har ført til en øget beskæftigelse på fabrikken og bidraget til prisstigninger på husholdningsapparaterne.

Mike Dewines positive test for coronavirus kommer samme dag, som sundhedseksperter i Det Hvide Hus advarede mod, at flere amerikanske byer lige nu oplever en langsom stigning i antallet af coronasmittede.

Det gælder blandt andet byer som Washington, Boston, Chicago og Detroit.

- Det er en indikator på, at der kan være problemer på vej, siger USA's øverste sundhedsekspert, Anthony Fauci, torsdag til CNN.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetilfælde kan spores til minkfarme - over en million mink skal aflives

Horsens

Torsdagens corona-tal: Se aldersfordelingen for de 163 smittetilfælde i Horsens Kommune

Annonce