Annonce
Debat

Gulerod fremfor pisk, tak! Landbruget er vigtigere end nogensinde

Peter Kiær. Pressefoto

Læserbrev: Det forlyder, at coronakrisen kommer til at koste Danmark omkring 150 mia. kr. i 2020 og 2021 tilsammen.

Desværre er respekten for vores statsfinanser forsvundet i virusrusen. Det kan man også se på de igangværende miljø- og klimaforhandlinger på landbrugsområdet, hvor regeringen - trods flotte ord om, hvad man vil gøre for erhvervet - forsøger sig med det ene benspænd efter det andet for den danske landmand:

Umulige kvælstofkrav. Reduktion af både klimagasser og hektarstøtte. Og minsandten også mere støtte til økologi, der ellers ikke gavner klimaet - og det øvrige landbrug skal naturligvis betale for feel good-politikken...

Annonce

Resultatet af disse forhandlinger kan munde ud i meget store negative konsekvenser for vores fremtidige fødevareerhverv. Vel at mærke i en periode, hvor vi absolut ikke har brug for at stække, svække og ødelægge erhvervslivet og dermed samfundsøkonomien.

Hvis halvdelen af råvaregrundlaget forsvinder i dansk landbrug - og det er ikke noget urealistisk scenarium med det udspil, regeringen har lagt frem - bliver udgifterne under sundhedskrisen småpenge ved siden af.

Lige nu er det tværtimod essentielt at holde hånden under landbruget og det øvrige erhvervsliv, så vi kan komme ovenpå igen. Specielt landbruget kommer til at spille en afgørende rolle i genopretningen.


Vi har brug for lettelser og bedre rammevilkår fremfor en landbrugs-nedslagtning, der vil ramme hele fødevareindustrien og samtlige landdistrikter.

Peter Kiær


Vi har brug for lettelser og bedre rammevilkår fremfor en landbrugs-nedslagtning, der vil ramme hele fødevareindustrien og samtlige landdistrikter.

Gulerod fremfor pisk, tak!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

En vaskeægte, spil-levende legende blev hædret med kongelig belønningsmedalje, bog, taler og kærligt dril

Annonce