Annonce
Danmark

Guds eget land

Annonce

Valgkampen er i gang. Tredje november skal amerikanerne til stemmeurnerne, og spørgsmålet er i virkeligheden ikke så meget, om det bliver Trump eller Biden. Men mere om det bliver Trump eller ej. Modkandidaten Joe Biden har tilsyneladende ikke meget mere at komme med end, at han IKKE er Donald Trump. Og måske er det nok.

Her på Avisen Danmark har vi sendt journalist Emil Jørgensen til staterne for at finde ud af, hvad det er, Donald Trump har gjort ved Amerika, og fra starten har vi her på redaktionen været nødt til at træffe et vigtigt valg: Skal vi opsøge de meste ekstreme og underholdende amerikanere, eller skal vi forsøge at finde nogen, som lever et liv og tænker tanker, som vi forstår i Danmark. Det sidste kan måske være svært.

Amerikanere er nemlig ikke ligesom danskerne - bare med et andet sprog og cowboyhat, cornbread og pickup trucks og en halvautomatisk skyder i handskerummet. De er grundlæggende skruet anderledes sammen, end vi er.

For eksempel tror 82 procent af de 328 millioner indbyggere i Guds eget land på Gud. Hos os er det kun 43 procent af folkekirkens medlemmer, der tror på Gud. Hvad de 25 procent, der ikke er medlem af folkekirken, tror på er uklart. Derudover tror 73 procent af amerikanerne på himmerige, 71 procent tror på engle, 75 procent tror på mirakler, 59 procent tror på djævlen. Og 47 procent tror på Darwin.

Der findes ikke tal, der helt kan bruges til sammenligning for danskere, men man kan jo selv føle efter, om man er enig med amerikanerne eller ej.

Oven i det har amerikanerne ikke meget tiltro til deres medier. 50 procent af amerikanerne tror for eksempel ikke på, at sandheden om angrebet på Twin Towers 9/11 er kommet frem. De tror, at staten skjuler noget.

I det hele taget har konspirationsteorier fået gevaldig medvind i USA . En af de videste er pizzagate-historien, der er udspredt af radioværten Alex Jones. Han mener, at der er bevis for, at Hillary Clinton har været medlem af en pædofilring, der holdt børn fanget i en kælder under pizzariaet Comet Ping Pong i Washington. Ifølge konspirationsteorien skulle de misbrugte og dræbte børn oven i købet været havnet som kødfyld i pizzaerne.

Troen på røverhistorien var så stærk, at en brandmand på et tidspunkt forsøgte at befri børnene under pizzariaet ved at skyde sig vej gennem restauranten. Ingen blev heldigvis dræbt.


Oven i det har amerikanerne ikke meget tiltro til deres medier. 50 procent af amerikanerne tror for eksempel ikke på, at sandheden om angrebet på Twin Towers 9/11 er kommet frem. De tror, at staten skjuler noget.


Nu skulle man så tro, at historien er så langt ude, at ingen andre end den forvildede brandmand tror på den. Men ifølge bogen ”Amerika – hvor er du”, skrevet af Davis Trads, så tror 46 procent af Donald Trumps vælgere på historien. Og endnu mere mærkeligt, så tror 17 procent af Hillary Clintons vælgere også på den.

Men nu gør vi forsøget på at finde frem til, hvad Donald Trump har betydet for de helt almindelige amerikanere og deres hverdag.

Følg med i Emils rejse ind i den amerikanske valgkamp her i avisen hver søndag og på podcasten "Ring Hjem, Emil", som du finder ved at gå ind på app'en Nyhedskiosken, som er en gratis del af dit abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Hedensted

Minkleverandør er gået fra 325 til 40 ansatte: - Hvad der sker lige nu er skelsættende på alle mulige måder

Annonce