Annonce
Ikast-Brande

Grundlovsmøde i Klovborg

Grundlovstaleren i Klovborg bliver tidligere højskoleforstander Kurt V. Andersen. Arkivfoto

Klovborg: Igen i år arrangerer Klovborg-Tyrsting menighedsråd et grundlovsmøde lørdag 5. juni i det rekreative naturområde Dalen 5.

Arrangementet begynder med en kort gudstjeneste klokken 15 med sognepræst Kirsten Juul. Herefter er der en kaffepause, hvor man kan nyde sin medbragte kaffekurv.

Fra kl. 16 vil der være en grundlovstale og oplæg til debat, og taleren bliver den tidligere forstander på Højskolen i Thy og Båring Højskole, Kurt V. Andersen. Han tager fat på emnet "Om Grundtvig og det at være dansk".

Annonce

Kurt V. Andersen har - udover at have været forstander - svendebrev som murer og er historiker fra Aalborg Universitet. Han har været lærer på Krabbesholm Højskole i Skive og friskoleleder i Thy. Sidst har han været valgmenighedspræst i Bøvling og er nu emeritus. Han har været medlem af en række bestyrelser i de frie skoler samt en række yderligere tillidsposter.

- Kurt V. Andersen vil forholde sig til Grundtvigs betydning i vort samfund, og hente en side frem af Grundtvig, som ofte er blevet misforstået. Det er Grundtvigs skelnen mellem det nationale og det folkelige, som udspringer af Grundtvigs historiske kristendomsforståelse. I den offentlige debat om identitet og nation er vor tid blevet polariseret – mest fordi begreberne er blevet "forfuskede”, mener Kurt V. Andersen, og han vil med foredraget med Grundtvig sætte begreberne nation og folk på plads, lyder det i oplægget fra menighedsrådet.

Alle er meget velkomne og det er gratis at deltage. Arrangementet slutter ca. 17.30.

__________________________________________________________

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Følg kampen her: Danmark foran ved pausen

Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce