Annonce
Horsens

Grundlovsfest på Fængslet: Nyt system, tak

Den fiktive seniorkorrespondent og nyhedsoplæser i Den Korte Radioavis på Radio24syv, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm var dagens hovedtaler på grundlovsmødet på Fængslet. Foto: Søren E. Alwan
Den danske grundlov blev fejret på en helt ny måde på Fængslet i Horsens med debat, spørgsmål fra salen og en noget utraditionel grundlovstale.
Annonce

Horsens: Den fiktive seniorkorrespondent og nyhedsoplæser i Den Korte Radioavis på Radio24syv, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, kom med en skarp opsang til både demokratiet og politikerne, da der onsdag var utraditionel grundlovsfejring på Fængslet.

Hverken demokratiet eller den grundlov, som publikum var samlet for at fejre, gik fri af en kommenter.

- At indskrænke ytringsfriheden for de hadprædikanter, der ikke kan forstå den. Oh my god - fail! Det klæder ikke demokratiet med dobbeltstandarder, lød det blandt andet.

I løbet af eftermiddagen debatterede nationale meningsdannere som Natasha Al-Hariri og Martin Krasnik under overskriften ”Ytringsfrihed i den offentlige debat - er empatien under pres?”.

Ifølge projektleder og eventkoordinator Nana René Andersen var dagen en bragende succes.

- Vi havde håbet på 350 deltagere, og vi har solgt 410 billetter, lyder det begejstret.

- Det har været en fantastisk blanding af debat og underholdning. Publikum har stillet gode og dybe spørgsmål og har været aktive i debatten, fortæller Nana René Andersen.

Selvom grundlovsdag i år delte dato med folketingsvalget, havde arrangørerne valgt at rense arrangementet for politikere. Og ifølge Nana René Andersen var det et godt valg.

- At det kun var meningsdannere og ingen politikere har tiltalt mange. Det her handler om noget, som folk decideret har på hjerte og ikke om politiske agendaer.

At det kun var meningsdannere og ingen politikere har tiltalt mange. Det her handler om noget, som folk decideret har på hjerte og ikke om politiske agendaer.
Annonce

Hvis du rider på en død hest - stig af

Selvom dagen ikke bød på klassiske politiske taler, skulle de godt 400 deltagere ikke snydes for en grundlovstale.

Efter tre timers intens debat lukkede og slukkede aftenens hovedtaler, den fiktive hovedperson i Den Korte Radioavis på Radio24syv, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, med en 20 minutters spiddende opsang til både demokratiet og politikerne.

Med kommentarer som ”maskeringforbud giver lige så god mening i et frit land, som Uffe Elbæk giver mening på en valgaften” og ”verdens tykkeste bog på 23.675 sider er de samlede danske dagpengeregler”, fik hun gang på gang den propfyldte sal til at grine højt.

Flere gange langede Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm hårdt ud efter blandt andre Rasmus Paludan (SK), som hun kaldte ”opmærksomhedsfængeren fra Hornbæk”, og også sundhedsplatformen fik en kommentar med på vejen:

"Hvis du opdager, du rider på en død hest, så stig da for helvede af", lød budskabet.

Annonce

Nyt system, tak

Men imellem alle de kulsorte jokes og gennemborende personangreb kom Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm også med et par mere reelle opsange til os alle sammen.

- Jeg har en bøn til Paludan og alle andre danskere: Få dog for helvede lidt selvironi, gjaldede hun.

Efter 20 minutter var det slut, men på sin egen facon gav Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm publikum en sidste provokation med på vejen.

- Indtil vi finder et alternativ til at blive røvpulet fra morgen til aften af politikere, der foragter os, så vil jeg fortsætte med at udfylde stemmesedlen. Nyt system, tak.

Knud Romer, Martin Krasnik, Vincent F. Hendricks, Natasha Al-Hariri, Anne Sophia Hermansen og Katrine Blauenfeldt debatterede på Fængslet. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Store planer for midtbyen

Horsens

Lars mener, at hans 150.000 burhøns har det fantastisk: Intet taler for at nedlægge produktionen

Annonce