Annonce
Læserbrev

Grundlovsceremoni. Et statsborgerskab er en gave

Allan Petersen.

Læserbrev: På vores byrådsdagsorden onsdag aften, var et af punkterne, hvordan Hedensted Kommune skulle forholde sig til den grundlovsceremoni, hvor der skal uddeles dansk statsborgerskab.

Et af kardinalpunkterne var, hvordan man skulle håndterer det lovbestemte håndtryk.

Her er Dansk Folkeparti ganske uenig med vores borgmester i, hvordan det skal foregå. I lovforslaget står der, at man skal udveksle håndtrykket, det skal være uden handsker og håndflade mod håndflade, for at højtideligheden er helt korrekt.

Borgmesteren mener, at man selv kan vælge, om man vil trykke et kvindeligt eller mandligt byrådsmedlem i hånden under ceremonien. Det, mener vi ikke, er korrekt. Det står der ikke noget om i loven, som borgmesteren skal forholde sig til. Han skal ikke lave sine egne regler.

Vi ved godt, der kan være problemer med andre folkeslag med andre trosretninger med at give hånd. Men hvis man vil være dansk statsborger, bekender man sig også til at overholde den danske grundlov, vores værdier, samt vores ytringsfrihed. Det betyder, at man skal være klar til at give håndtryk til begge køn, ellers synes vi ikke, vi skal uddele statsborgerskaber i vores kommune til ansøgerne.

I Danmark har vi jo ligestilling.

Så kære borgmester: det er en ommer, ellers må vi have sagen op i byrådssalen igen.

Og i øvrigt mener vi i Dansk Folkeparti, at hvis der absolut skal være et kvindeligt byrådsmedlem til stede, så bør det nok være et fra den anden side af salen, end den borgmesteren repræsenterer.

Annonce

Borgmesteren mener, at man selv kan vælge, om man vil trykke et kvindeligt eller mandligt byrådsmedlem i hånden under ceremonien. Det, mener vi ikke, er korrekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat: Ring, hvis I behøver hotelværelse

Læserbrev

Et udskældt system med 200 års historie: Derfor er tiden ikke til en reform

Læserbrev: I 200 år har staten refunderet udgifter og givet tilskud til veje og kommunale skoler. Formålet er ganske enkelt, at den enkelte kommune ikke selv skal betale for f.eks. at huse mange børn. Efter 1900 blev udligningsreformen mere kompliceret udregnet, og i 1933 voksede systemet med socialreformen. Det udskældte system kom med Kanslergadeforliget, som var et kriseforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre. Forliget skulle sørge for en forenkling samt en ensartet forvaltning i de enkelte kommuner. Tilmed også en vurdering af, hvor meget socialhjælp en person havde brug for, og hvilke rettigheder man skulle give afkald på. Omfanget og kompleksiteten af systemet voksede herfra, så det er et fåtal i dag, der kan påstå, at de forstår det. En klassiker er, hvor vi er bosiddende henne. I Storkøbenhavn har de ikke meget forståelse for motorvejsbyggerierne i Jylland, fordi de i mange år ikke har fået en for dem højt prioriteret mod Hillerød. I Jylland er der ikke meget forståelse for metrobyggerier i hovedstaden, og sådan kan man blive ved. En ting er sikkert: 10 kommuner betaler så meget, at den ene kunne sætte skatten ned fra 22,8 til 9,7 pct. Samtidig ville en modtagerkommune skulle sætte skatten op fra 27 til 41 pct., hvis udligningsordningen ikke eksisterede. Udligning kan ikke undgås, men det værste er jo, når man ikke kan forklare, hvorfor reformen bliver, som den gør. En ny udligningsreform skal være enkel og ligetil, ikke for teknisk og uforståelig. Derfor er tiden ikke til en reform. Afvent som i 1933 et større forlig mellem reformpartierne. Jeg er helt med på, at de bredeste skuldre skal løse noget mere socialt. Omvendt går det ikke, at kompleksiteten stopper forståelsen for en kommunal udligning.

Horsens

Se de mange billeder: Mange Horsens-borgere evakueret på grund af frygt for digebrud

AC Horsens For abonnenter

Derfor jubler to AC-spillere over aflysningen i Farum, men sportsligt kan det blive dyrt for AC Horsens

112

Efter voldsom vandstigning: Politiet har evakueret boligblokke og haveforening i Horsens

Annonce