Annonce
Mærkedage

Grundlægger af sportsbutik i Horsens fylder 90 år

Hilmar Rasmussen. Privatfoto

Horsens: Hilmar Rasmussen, Horsens, tidligere Nr. Snede, fylder 90 år lørdag 12. oktober.

Han og hustruen Ingrid, som han fejrede diamantbryllup med i 2016, drev brugs i Nørhoved og Hornborg, inden de i 1979 rykkede til Horsens for at stå bag Sportshuset i Vestergade.

Butikken blev senere til Intersport med adresse på Torvet i Horsens og med børnene Lone og Karsten som ejere efter et glidende generationsskifte fra 1989 til 1992.

Ingrid og Hilmar Rasmussens tredje barn, Anders, driver et autoværksted i Lund.

Familien tæller desuden ni børnebørn og fem oldebørn.

Som pensionister boede Ingrid og Hilmar Rasmussen i Horsens indtil 2002, da de rykkede ind i en ejendom ved Nr. Snede, som de havde købt - og i første omgang udlejet - i 1963.

På 25 hektar skabte de med familie og venners hjælp en skov og parklignende have med to søer, som i sit samlede udtryk sikrede ægteparret Jægerforbundets naturpris i 1994.

Nu er de igen bosat i Horsens, denne gang i en lejlighed i midtbyen.

Fødselaren har gennem årene gået op i jagt, fiskeri, bowling og billard, og han er mangeårigt medlem af Horsens Borgerlige Skyttelaug og æresmedlem i Horsensegnens Strand- og Landjægere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce