Annonce
Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Det rød-hvide afspærringsbånd er et klart signal til forbipasserende om at holde afstand til gravstenene. Foto: Morten Pape
Det skal være sikkert og trygt at gå en tur på kirkegården. Derfor er flere sten og monumenter afspærret på kirkegård i midtbyen.

Horsens: Rød-hvide afspærringstrimler snor sig om adskillige gravsten på Nordre Kirkegård. Mange vikler sig også om de træer, der står nærmest de høje gravsten.

Det har fået James Arbøl til at skrive til Spørg redaktionen.


Annonce

Hvad er årsagen? Det pynter ikke ligefrem på de historiske mindesmærker.

James Arbøl


- Hvad er årsagen? Det pynter ikke ligefrem på de historiske mindesmærker.

Det er svært at være uenig, når man går en tur gennem den smukke, gamle kirkegård i midtbyen.

Men der er et logisk svar, som bunder i en tragisk ulykke fra København. Her mistede en lille dreng på to år livet i 2016, da en 200 kg tung gravsten på Vestre Kirkegård væltede over ham, da han legede gemmeleg med sine forældre.

En ulykke, der har skærpet opmærksomheden på opretstående gravstene - også i Horsens.

Må ikke kunne vælte

- Det handler om sikring af gravstene, forklarer Ole Møller Andersen, der er formand for kirkegårdsbestyrelsen i Horsens.

Det 190 centimeter høje gravmonument for jernstøber Niels Iochumsen og hans familie er et at dem, der skal sikres. Ifølge Danmarks Kirker, Århus Amt, hefte 58-60 er det lavet af støbejern. Foto: Morten Pape

En gravsten, der er viklet ind i afspærringstape, skal man holde afstand til, fordi det skønnes, at den er usikker.

- Stenene skal sikres, så de ikke kan vælte, siger formanden.

Det er sket efter en gennemgang af gravstenene, hvilket sker på alle kirkegårde.

Annonce

Bevaringsværdige sten

Det er den enkelte ejer af gravstedet, der skal sikre stenen, men der er også bevaringsværdige gravsten, som ikke længere er på familiens hænder, som kirkegården sørger for. Også når det gælder sikkerhed.

- Vi gennemgår løbende gravstenene, siger Ole Møller Andersen.

Aksel og Anna Bolvig Hansens gravsten skal også gås efter i sømmene for sikkerhedens skyld. Foto: Morten Pape

Nordre Kirkegård

  • Nordre Kirkegård er den ældste af de tre bykirkegårde i Horsens.
  • Da kirkegården blev taget i brug i 1835, var den kun halvt så stor, nemlig den sydlige del ned mod Kildegade og Kirkegårdsallé. Arealet lå dengang "et stykke vej" uden for byen. Den nordlige halvdel op mod Nordre Kirkegårdsallé kom til i 1858-1860.
  • Frem til åbningen af Østre Kirkegård i 1876 var Nordre Kirkegård byens eneste.
  • Linde-alleen gennem kirkegården blev plantet ved anlæggelsen af kirkegården.
  • Den faste fredningstid for gravene på Nordre, Østre og Vestre kirkegårde er 20 år. Når de er gået, sløjfes gravene. Gravstedet kan dog opretholdes, hvis familien betaler for det, typisk fordi der er tale om et familie-gravsted. Desuden kan der være særlige årsager til at bevare gravstedet. For eksempel, fordi der ligger "en fortjenstfuld person" begravet, fordi afdøde er en kendt person, fordi slægten betyder noget, eller måske fordi gravsted og/eller gravsten er typisk for en bestemt periode.
  • Enkelte grave er beskyttet via lovgivningen; det gælder grave med modstandsfolk. Desuden er det kutyme, at krigergrave bevares.

Da Nordre Kirkegård er den ældste af de tre bykirkegårde - Nordre, Østre og Vestre - er det formentlig her, der har været grund til at sikre flest gravsten og monumenter.

Nu er de usikre gravsten markeret som signal til kirkegårdens gæster om, at dem skal man holde afstand til. Sikringen af stenene går i gang efter sommerferien.

- De skal ikke fjernes, lover formanden.

Spørg Redaktionen

Har du et spørgsmål eller en undren, som du gerne vil have Horsens Folkeblad til at undersøge?

Send det til os via spørgeboksen på spoerg.hsfo.dk. Så er du med til at præge, hvad avisen går i dybden med.

Folkebladet vil jævnligt kigge på spørgsmålene, tage dem op på redaktionsmøder og lægge nogle ud til afstemning.

Dagens spørger:

James Arbøl har stillet spørgsmålet:

Rigtig mange steder på Nordre Kirkegård i Horsens er mærket af både bånd og pæle. Hvad er årsagen? Det pynter ikke ligefrem på de historiske mindesmærker.

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce