Annonce
Horsens

Ordningen er populær: Gratis udlån af el-cykler fortsætter to år mere

Det er populært at låne en el-cykel på Horsens Cykelbibliotek. Ordningen bliver nu forlænget frem til udgangen af 2021. Arkivfoto: Laust Jordal
Cykelbiblioteket forlænges til udgangen af 2021. Brugerne og cykelhandlerne er glade for ordningen, og den kommunale udgift er minimal, mener udvalgsformand. Liberal Alliance er fortsat imod.

Horsens: Horsens Cykelbibliotek, der giver borgerne mulighed for at låne en el-cykel kvit og frit i en uge, er populær, og ordningen forlænges nu i to år, så den gælder frem til 31. december 2021.

Det har et enigt plan- og miljøudvalg besluttet. I udvalget er der bred enighed om, at udlån af el-cykler er en rigtig god idé, fortæller udvalgets formand, Martin Ravn (V).

- Cykelbiblioteket har været en succes. Der er mange brugere, og cykelhandlerne er glade, fordi det skaber omsætning, mener formanden.

Tallene viser, at udlånsprocenten på almindelige el-cykler er 55 procent og for ladcykler 81 procent. I den mest cykel-venlige periode fra april til oktober er udlånsprocenten for alle el-cyklerne på 66 procent.

- Det er store tal, og vi kan se, at el-cyklerne i alt har kørt 57.000 kilometer. Det er meget positivt, når man tænker på, at mange af de kilometer er konverteret fra biler, siger Martin Ravn.

En del af brugerne har formentlig købt en el-cykel efter at have testet den. Da projektet startede i 2017, var cirka 10 procent af salget hos cykelhandlerne el-cykler. I dag ligger tallet på cirka 30 procent.

Da ordningen blev indført i sommeren 2017, kostede det kommunen 700.000 kroner at indkøbe cyklerne og få ordningen i gang. Fremover er der en kommunal udgift på 41.500 kroner til driften af ordningen.

- Den økonomiske omkostning for kommunen er minimal, mener Martin Ravn.

Hvor stopper det? Skal vi også til at udlåne kondisko, så folk kan få noget motion, og frøblandinger, så folk kan spise sundere.

Jakob Bille (LA), byrådsmedlem

LA: Stærkt kritisabelt

Da cykelbiblioteket blev en realitet i juni 2017, stemte tre partier, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Moderate Danske Folk, imod. Sidstnævnte parti er ikke længere repræsenteret i byrådet.

Liberal Alliance er fortsat indædt modstander af, at kommunen skal drive et cykelbibliotek, understreger Jakob Bille (LA), der ikke sidder i plan- og miljøudvalget og derfor ikke har haft mulighed for at stemme nej endnu engang.

- Udvalget burde have stoppet ordningen nu og få el-cyklerne solgt. Ved det seneste byrådsmøde snakkede vi om økonomi, og jeg sagde, at tiden nok var inde til at kigge på kerneydelserne. Det er ikke en kerneydelse at udlåne el-cykler. Det er slet ikke en kommunal opgave. Hvor stopper det? Skal vi også til at udlåne kondisko, så folk kan få noget motion, og frøblandinger, så folk kan spise sundere. Jeg mener også, at det er konkurrenceforvridende i forhold til de cykelhandlere, der ikke er en del af projektet, siger han.

Jakob Bille er også imod, at pengene til driften af ordningen taget fra puljen til trafiksikkerhedsprojekter.

- Det synes jeg, er yderst kritisabelt, siger Jakob Bille, der overvejer at få beslutningen i udvalget prøvet i byrådssalen.

Dansk Folkepartis repræsentant i plan- og miljøudvalget, Michael Nedersøe, stemte for en forlængelse af ordningen, selvom hans partifælle Claus Kvist Hansen dengang i 2017 stemte imod.

- Det er en ordning, der kører, og den bliver tilsyneladende brugt af mange, så jeg har ikke noget imod, at den kører videre, siger Michael Nedersøe i dag.

Han sad ikke i byrådet i 2017.

Horsens Cykelbibliotek

På Horsens Cykelbibliotek kan man booke og låne en el-cykel i en uge - fra onsdag til tirsdag. Man skal oprettes som bruger og være fyldt 18 år for at låne en el-cykel.

Fem cykelhandlere er tilknyttet ordningen: Fri Bikeshop i Smedegade, Design Cykler på Høegh Guldbergs Gade, Horsens Cykler på Sønderbrogade, Østbyens Cykler på Sundvej og Fri Bikeshop på Bredgade i Brædstrup.

Man kan vælge imellem et bredt udvalg af el-cykler, både til herrer og damer. Nogle af el-cyklerne er monteret med barnestol eller cykelanhænger til børn.

Der kan bookes to måneder frem.

Læs mere og book din el-cykel på cykelby.horsens.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce