Annonce
Danmark

Grafik: Her er hjulboltene blevet løsnet

Politiet har alene i juni fået 17 gange så mange anmeldelser om bolte på bilhjul, der er blevet løsnet, som de fik i hele 2016.

Det er lørdag den 10. juni. Græsset står højt fra grøfterne på begge sider af landevejen lidt uden for Holbæk og bag rattet i sin mørkeblå Suzuki Alto sidder 19-årige Alexander Holzendorff. Han er på vej hen til en ven af familien, som har forstand på biler. I en uge har Alexander nemlig ladet sin bil stå, fordi der kom en mærkelig lyd fra venstre forhjul, når han kørte.

Kort efter, at han er kørt gennem den lille by Tølløse, bliver lyden værre. Han sænker farten. Kører nu kun 40-50 km/t, hvor fartgrænsen er 80. Foran ham kører en motorcykel, men pludselig ser han også et bilhjul komme susende forbi. Bilens venstre forhjul er røget af. Den er umulig at styre med tre hjul. Grøften nærmer sig. Alexander Holzendorff bliver kastet fremad, da bilen rammer. Ulykken koster ham et alvorligt piskesmæld. Selv mener han, at boltene på hans forhjul, må være blevet løsnet, da bilen holdt parkeret ved hans arbejdsplads i Hvalsø, søndagen forinden.

Copy cat effekt

Den uhyggelige trend med at skrue hjulbolte løse på tilfældige biler, startede på Sjælland, men har nu bredt sig til hele landet. Det viser tal fra Rigspolitiet, som desværre har fået hele 227 anmeldelser om løsnede hjulbolte alene i første halvdel af juni. Anmeldelserne kommer fra alle landets 12 politikredse, flest på Sjælland men også med 90 anmeldelser i Jylland og 20 på Fyn.

- Der er en copy cat effekt i det her. Der er ingen tvivl om, at det er mange forskellige gerningsmænd, som står bag, for vi ser det spredt rundt i hele landet, siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg fra Nordjyllands Politi.

- Det er en meget alvorlig og uhyggelig trend, for det kan gå rigtig galt. Hvis folk når ud på motorvejen og mister hjulet der, så kan der ske uheld, hvor nogle mister livet.

På Fyn har der ifølge Rigspolitiet været 20 anmeldelser om løsnede bolte og indtil videre har de heldigvis kun ført materiel skade med sig.

- Der er har ingen uheld med personskade været, men nogle stykker hvor hjulet er faldet af, folk er kørt i grøften og der har været materiel skade, lyder det fra vicepolitiinspektør i Fyns Politi Per Lydiksen Laursen.

Ifølge ham skal en del af skylden for det udbredte livsfarlige hærværk findes hos medierne.

- Jeg tror, det er eskaleret, fordi medierne har taget fat i det her. Så længe der er nogen der skriver om det her, så florerer det. Lynhurtigt kan oplysningerne om det her, havde ude ved de forkerte, som så synes, at de også skal deltage i det her.

Vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi Niels Kronborg har samme syn på sagen:

- Vi ved ikke, hvem der gør det her, men man tænker, at det er ligesom det med de klovne, der sprang frem og skræmte folk, siger han med henvisning til de mange folk udklædt som uhyggelige klovne, der sidste efterår skræmte tilfældige på gaden og derved startede en større mediemølle og udviklede sig til en landstendens.

- Gad vide, om det her er en ny voldsom prank, der er kørt helt af sporet. Det er meget alvorligt det her, for det kan gå rigtig galt, siger Niels Kronborg.

Rystende tur fra job

Klokken er 3.30 natten til søndag den 11. juni. I et grusbelagt parkeringsområde for DSB-ansatte ved rutebilstationen i Aarhus er en 54-årig kvinde på vej hjem fra arbejde. Hun er ved at finde sin bil, der har holdt på pladsen siden kl. 20. Hun låser op, sætter sig ind og kører afsted.

Bilen larmer og rattet ryster, så kvinden standser forskrækket for at finde ud af, hvad der er galt. Det lykkes hende ikke, så hun kører forsigtigt hjemad. Dagen efter undersøger hun sammen med sin mand bilen nærmere. Deres opdagelser betyder, at de straks ringer til politiet med en anmeldelse: Alle fem hjulbolte på venstre forhjul er blevet løsnet. Politiet mener, at det må være sket, mens bilen har holdt på p-pladsen ved Rutebilstationen.

Svært at efterforske

Ifølge Nordjyllands Politi er det både muligt at bruge DNA-spor og overvågningsmateriale i forbindelse med opklaringen af sagerne. I Midt- og Vestjyllands Politi har de også lavet flere grundige afhøringer.

- Vi er ved at undersøge, om der er et mønster i sagerne, siger politiinspektør Ole Henriksen, der dog ikke på nuværende tidspunkt kan sige meget mere. - Vores bedste mulighed for at opklare sagerne og forebygge nye tilfælde er, at borgere, som måtte have kendskab til, hvem der står bag, kontakter politiet.

Fælles for politikredsene er det imidlertid, at de her livsfarlige drengestreger er svære at efterforske. For der er sjældent vidner og selve tidspunktet for, hvornår det er sket, kan være svært at fastslå.

- Folk aner sjældent hvor og hvornår, det er sket. Er det, mens bilen har holdt på bopælen, ved arbejdet eller et center, hvor de har handlet. Og tidsrummet kan være mellem i aftes og klokken 16. Det gør det svært, siger vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen i Fyns Politi.

Skolevogn med løst hjul

Det er tirsdag den 21. juni. I Skjern er Jasmin Reinicke Sørensen ude at køre med sin kørelærer Knud Kjærgaard. Hun er nervøs, fordi det er hendes sidste køretime, inden hun om lidt skal til køreprøve. Når hun bremser eller skifter gear, giver køreskolens BMW metalagtige knirkelyde fra sig. Nu virker kørelæreren også nervøs. Han ringer til mekanikeren, som ni minutter før køreprøven, kigger bilen efter.

Boltene på tre ud af fire hjul sidder løse og på venstre forhjul gælder det alle fem bolte, hvoraf et par stykker er faldet helt af. Knud Kjærgaard er forbløffet, for netop han som kørelærer har ansvaret for de unge mennesker, han kører med. Derfor efterspænder han altid, når der er blevet skiftet til sommer- eller vinterdæk. Mekanikeren får spændt boltene og Jasmin Sørensen består sin køreprøve. Men tilbage sidder kørelærer Knud Kjærgaard bekymret for, hvem der står bag. Hans sag er nu en blandt mange hos politiet.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce