Annonce
Danmark

Grafik: Her er hjulboltene blevet løsnet

Politiet har alene i juni fået 17 gange så mange anmeldelser om bolte på bilhjul, der er blevet løsnet, som de fik i hele 2016.

Det er lørdag den 10. juni. Græsset står højt fra grøfterne på begge sider af landevejen lidt uden for Holbæk og bag rattet i sin mørkeblå Suzuki Alto sidder 19-årige Alexander Holzendorff. Han er på vej hen til en ven af familien, som har forstand på biler. I en uge har Alexander nemlig ladet sin bil stå, fordi der kom en mærkelig lyd fra venstre forhjul, når han kørte.

Kort efter, at han er kørt gennem den lille by Tølløse, bliver lyden værre. Han sænker farten. Kører nu kun 40-50 km/t, hvor fartgrænsen er 80. Foran ham kører en motorcykel, men pludselig ser han også et bilhjul komme susende forbi. Bilens venstre forhjul er røget af. Den er umulig at styre med tre hjul. Grøften nærmer sig. Alexander Holzendorff bliver kastet fremad, da bilen rammer. Ulykken koster ham et alvorligt piskesmæld. Selv mener han, at boltene på hans forhjul, må være blevet løsnet, da bilen holdt parkeret ved hans arbejdsplads i Hvalsø, søndagen forinden.

Annonce

Copy cat effekt

Den uhyggelige trend med at skrue hjulbolte løse på tilfældige biler, startede på Sjælland, men har nu bredt sig til hele landet. Det viser tal fra Rigspolitiet, som desværre har fået hele 227 anmeldelser om løsnede hjulbolte alene i første halvdel af juni. Anmeldelserne kommer fra alle landets 12 politikredse, flest på Sjælland men også med 90 anmeldelser i Jylland og 20 på Fyn.

- Der er en copy cat effekt i det her. Der er ingen tvivl om, at det er mange forskellige gerningsmænd, som står bag, for vi ser det spredt rundt i hele landet, siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg fra Nordjyllands Politi.

- Det er en meget alvorlig og uhyggelig trend, for det kan gå rigtig galt. Hvis folk når ud på motorvejen og mister hjulet der, så kan der ske uheld, hvor nogle mister livet.

På Fyn har der ifølge Rigspolitiet været 20 anmeldelser om løsnede bolte og indtil videre har de heldigvis kun ført materiel skade med sig.

- Der er har ingen uheld med personskade været, men nogle stykker hvor hjulet er faldet af, folk er kørt i grøften og der har været materiel skade, lyder det fra vicepolitiinspektør i Fyns Politi Per Lydiksen Laursen.

Ifølge ham skal en del af skylden for det udbredte livsfarlige hærværk findes hos medierne.

- Jeg tror, det er eskaleret, fordi medierne har taget fat i det her. Så længe der er nogen der skriver om det her, så florerer det. Lynhurtigt kan oplysningerne om det her, havde ude ved de forkerte, som så synes, at de også skal deltage i det her.

Vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi Niels Kronborg har samme syn på sagen:

- Vi ved ikke, hvem der gør det her, men man tænker, at det er ligesom det med de klovne, der sprang frem og skræmte folk, siger han med henvisning til de mange folk udklædt som uhyggelige klovne, der sidste efterår skræmte tilfældige på gaden og derved startede en større mediemølle og udviklede sig til en landstendens.

- Gad vide, om det her er en ny voldsom prank, der er kørt helt af sporet. Det er meget alvorligt det her, for det kan gå rigtig galt, siger Niels Kronborg.

Rystende tur fra job

Klokken er 3.30 natten til søndag den 11. juni. I et grusbelagt parkeringsområde for DSB-ansatte ved rutebilstationen i Aarhus er en 54-årig kvinde på vej hjem fra arbejde. Hun er ved at finde sin bil, der har holdt på pladsen siden kl. 20. Hun låser op, sætter sig ind og kører afsted.

Bilen larmer og rattet ryster, så kvinden standser forskrækket for at finde ud af, hvad der er galt. Det lykkes hende ikke, så hun kører forsigtigt hjemad. Dagen efter undersøger hun sammen med sin mand bilen nærmere. Deres opdagelser betyder, at de straks ringer til politiet med en anmeldelse: Alle fem hjulbolte på venstre forhjul er blevet løsnet. Politiet mener, at det må være sket, mens bilen har holdt på p-pladsen ved Rutebilstationen.

Svært at efterforske

Ifølge Nordjyllands Politi er det både muligt at bruge DNA-spor og overvågningsmateriale i forbindelse med opklaringen af sagerne. I Midt- og Vestjyllands Politi har de også lavet flere grundige afhøringer.

- Vi er ved at undersøge, om der er et mønster i sagerne, siger politiinspektør Ole Henriksen, der dog ikke på nuværende tidspunkt kan sige meget mere. - Vores bedste mulighed for at opklare sagerne og forebygge nye tilfælde er, at borgere, som måtte have kendskab til, hvem der står bag, kontakter politiet.

Fælles for politikredsene er det imidlertid, at de her livsfarlige drengestreger er svære at efterforske. For der er sjældent vidner og selve tidspunktet for, hvornår det er sket, kan være svært at fastslå.

- Folk aner sjældent hvor og hvornår, det er sket. Er det, mens bilen har holdt på bopælen, ved arbejdet eller et center, hvor de har handlet. Og tidsrummet kan være mellem i aftes og klokken 16. Det gør det svært, siger vicepolitiinspektør Per Lydiksen Laursen i Fyns Politi.

Skolevogn med løst hjul

Det er tirsdag den 21. juni. I Skjern er Jasmin Reinicke Sørensen ude at køre med sin kørelærer Knud Kjærgaard. Hun er nervøs, fordi det er hendes sidste køretime, inden hun om lidt skal til køreprøve. Når hun bremser eller skifter gear, giver køreskolens BMW metalagtige knirkelyde fra sig. Nu virker kørelæreren også nervøs. Han ringer til mekanikeren, som ni minutter før køreprøven, kigger bilen efter.

Boltene på tre ud af fire hjul sidder løse og på venstre forhjul gælder det alle fem bolte, hvoraf et par stykker er faldet helt af. Knud Kjærgaard er forbløffet, for netop han som kørelærer har ansvaret for de unge mennesker, han kører med. Derfor efterspænder han altid, når der er blevet skiftet til sommer- eller vinterdæk. Mekanikeren får spændt boltene og Jasmin Sørensen består sin køreprøve. Men tilbage sidder kørelærer Knud Kjærgaard bekymret for, hvem der står bag. Hans sag er nu en blandt mange hos politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce