Annonce
Horsens

Grønt lys til nedrivning af Dana Feed-siloer: Bulldozerne går i gang på mandag

Om et par måneder er Dana Feed-bygninger på Nordhavnen revet ned. Casa starter på mandag arbejdet med at rive den røde bygning til venstre på billedet ned. Arkivfoto: Morten Pape

Udvalgsformand Martin Ravn (V) erkender, at muligheden for at bevare noget af industrikulturen på Nordhavnen er forpasset. - Men på Sydhavnen er der stadig muligheder, siger han.

Horsens: Nu bliver der for alvor åbnet op for udsigten fra Niels Gyldings Gade til havnebassinet - i hvert fald for en stund.

Bulldozerne står på spring, efter at plan- og miljøudvalget på mødet tirsdag sagde god for nedrivningen af Dana Feed-siloerne på Nordhavnen.

- Vi har fået lovning fra kommunen på, at vi har nedrivningstilladelsen inden ugens udgang, og så kan vi gå i gang med nedrivningen på mandag. Vi er ved at mobilisere styrkerne, lyder det fra Casas bygge- og ejendomschef, Lars Rahbek.

- Det giver nok den største herlighedsværdi for borgerne, når siloerne bliver fjernet, men der går et par uger, inden det sker. Vi starter med at rive den røde bygning over for Dolly's ned, siger Lars Rahbek, der vurderer, at det vil tage et par måneder at rydde grunden, siger han.

Stålhallerne ud mod Niels Gyldings Gade er allerede revet ned, og nu fjernes altså de resterende bygninger på grunden. På grunden vil Casa bygge boliger, restaurant og erhverv, og virksomheden har også en option på at bygge et havnebad.

Lokalplanforslaget for det byggeri er i høring frem til 30. november, og hvis det bliver vedtaget, passer det med, at der kan tages første spadestik 1. april, vurderer Lars Rahbek.

Det er ikke lykkedes os at finde investorer, der var interesserede i at udnytte siloerne. Det kan jeg godt leve med, og det kan resten af udvalget også.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

- Det kan vi godt leve med

I masterplanen for Nordhavnen står der, at kommunen gerne ser, at Nordhavnens gamle industrikultur i et vist omfang bevares, herunder de gamle Dana Feed-bygninger. Det var da også en del af udbuddet, at de mulige investorer kunne indtænke siloerne i projektet, men den mulighed valgte den eneste budgiver, Casa, fra.

Tidligere er andre minder om fortiden på Nordhavnen blevet fjernet, og Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, erkender da også, at "slaget er tabt" på Nordhavnen.

- Det kommer ikke til at ske. Det er ikke lykkedes os at finde investorer, der var interesserede i at udnytte siloerne. Det kan jeg godt leve med, og det kan resten af udvalget også. Det er et område, der har været lukket i mange år, og vi har prioriteret at få det åbnet op for offentligheden. Vi kunne også have valgt at vente med at udbyde Dana Feed-grunden, men til den tid risikerer vi også at stå uden en investor, siger han.

Muligheder på Sydhavnen

På Nordhavnen er det altså for sent, men der er stadig muligheder for at bevare noget af industrikulturen på Sydhavnen, siger Martin Ravn.

- Det kan stadig lade sig gøre at bevare noget af Horsens Havns historie. På et tidspunkt, formentlig i slutningen af denne byrådsperiode eller i starten af den næste, skal vi til at lave en rammelokalplan for udviklingen på Sydhavnen, og der kunne man f.eks. overveje at tænke Hornsyld Købmandsgaards bygninger på den anden side af Havnetrekanten ind, siger han.

I høringsperioden er der kommet to indsigelser til lokalplanforslaget. Ny Havnegades Beboerforening forholder sig i indsigelsen mest til det projekt, der skal stå på grunden efterfølgende, og forvaltningen har derfor valgt at henvise foreningen til den høring, der er i gang nu.

Bedre Bymiljø i Horsens argumenterer i sin indsigelse for, at siloerne skal blive stående og inkorporeres i et nyt projekt på grunden, netop for at bevare noget af havnens historie. Det afviser forvaltningen med begrundelsen, at byrådet i februar accepterede et skitseprojekt fra Casa, hvor forudsætningen var, at de eksisterende bygninger rives ned.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce