Annonce
Horsens

Grønt lys fra byrådet: Nu kan der bygges familieboliger i Brahesbakke

Brahesbakke med i alt 142 boliger bliver en blanding af ejerboliger og lejeboliger. Boligforeningen Domea fik mandag aften grønt lys af byrådet til at bygge 40 familieboliger i udstykningen. Visualisering: Skala Arkitekter

Lokalplanen for Brahesbakke blev vedtaget mandag aften, og på samme møde fik boligforeningen Domea byrådets velsignelse til at bygge 40 almene familieboliger i Bygholm Bakker-udstykningen.

Horsens: To fluer med ét smæk: På byrådsmødet mandag aften vedtog politikerne først lokalplanen for Brahesbakke, og få minutter senere fik boligforeningen Domea så grønt lys til at bygge 40 boliger i den selv samme udstykning i området mellem Silkeborgvej og Bygholm Sø.

Udstykningen i det sydøstlige hjørne af Bygholm Bakker omfatter i alt 142 boliger. Ud over Domeas almene boliger bygger Pædagogernes Pension private lejligheder, og Danhaus opfører private ejerboliger.

Domeas del af udstykningen er et etagebyggeri fordelt på syv bygninger i to og fire etager med fire og otte boliger i hver bygning. Der er både tre- og fireværelses boliger, og den gennemsnitlige husleje er sat til 8100 kr. pr. måned plus udgifter til vand og varme.

Annonce

Der er med en tilflytning på 1000 borgere om året, måske endda mere, en stor efterspørgsel på boliger, og vi skal udnytte den jord, vi har, bedst muligt.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Jord skal udnyttes bedst muligt

Som tidligere omtalt i Folkebladet har en række beboere i nabo-udstykningerne Billeshave og Munksbakke i høringsfasen protesteret over, at politikerne tillader, at der punktvist bygges i fire etager, selvom der i helhedsplanen for Bygholm Bakker fra 2012 står, at der kun må bygges i tre etager.

Martin Ravn anerkendte i byrådssalen, at naboerne har købt deres grunde med den forudsætning, at der kun måtte bygges i tre etager.

- Når vi alligevel har imødekommet ønsket fra investoren, handler det om den udvikling, der er sket i Horsens, siden helhedsplanen blev vedtaget i 2012. Der er med en tilflytning på 1000 borgere om året, måske endda mere, en stor efterspørgsel på boliger, og vi skal udnytte den jord, vi har, bedst muligt, sagde han.

Siden lokalplanforslaget blev præsenteret første gang, er bygningerne i fire etager flyttet længere ind i bebyggelsen for at mindske generne for naboerne, fortalte udvalgsformanden.

Ja og nej fra Enhedslisten

Esben Hedeager (K) sagde hverken ja eller nej, da sagen tidligere på måneden blev behandlet i plan- og miljøudvalget. I byrådet mandag aften sagde han ja, men han kritiserede samtidig forløbet:

- Jeg havde brug for at undersøge sagen nærmere. Med de ændringer, der er sket, kan jeg godt sige ja, men jeg vil opfordre til, at vi fremadrettet lader det fremgå tydeligere af sagsfremstillingen, hvad det egentlig er, vi siger ja til, sagde han.

Enhedslistens Lisbeth Torfing stemte imod lokalplanen, fordi gennemførelsen af den forudsætter en dispensation fra skovbyggelinjen, men hun stemte senere ja til Domeas byggeri.

- Nu er lokalplanen jo vedtaget, og vi kan ikke have noget imod, at der bliver bygget almene boliger, sagde hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

DM i Give startede som en skør idé

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce