Annonce
Erhverv

Grønt boom: Østjysk virksomhed hitter i Asien

Kampstrup i Stilling annoncerede i marts, at virksomheden ville ansætte 200 nye medarbejdere. Efter en række år med medvind indenfor den grønne branche tæller Kampstrup flere end 1000 ansatte. PR foto
Kamstrup i Stilling tordner frem med grønne løsninger. Nu skal der åbnes nyt kontor i Asien til markeder som Japan, Kina, Indien og Australien.

STILLING/SKANDERBORG: Teknologivirksomheden Kamstrup, der blandt andet laver fjernaflæste varmemålere, fortsætter den globale udvikling af forretningen med et nyt regionalt hovedkvarter i Asien.

Når 80.000 indere kan spare fire millioner liter vand om dagen med vandmålere fra østjyske Kamstrup, så giver det genlyd i andre verdensdele.

Kamstrup i Stilling - mellem Aarhus og Skanderborg - har udvidet sit hovedsæde, og det har været nødvendigt. Virksomhedens grønne løsninger er hit, når der skal spares på vandet og miljøet. Kamstrup har i år ansat 200 nye medarbejdere, og har rundet 1.000 ansatte.

Kamstrup har som led i en ambitiøs vækststrategi udvidet sin internationale forretning med flere nye salgskontorer inden for de seneste 12 måneder. Canada, Italien og Irland er tre af de nye markeder, som Kamstrup vil satse mere på ved at være til stede i landene med lokale medarbejdere. Nu vil Kamstrup også styrke sin forretning i Asien med et regionalt kontor i Kuala Lumpur i Malaysia.

- Vi har været lokalt tilstede i Kina og Indien igennem en længere årrække og oplevet en stigende efterspørgsel på intelligente løsninger, der kan afhjælpe deres udfordringer på energi- og vandområdet. Vi ser et kæmpe potentiale i Asien og de omkringliggende lande, og for at få et indgående kendskab til markederne, bliver vi nødt til at være tættere på, siger Kim Lehmann, administrerende direktør i Kamstrup.

- Vi vil være tæt på vores kunder, så vi kan levere den bedste løsning til netop deres behov. Derfor vil vores kolleger i Malaysia i første omgang undersøge og analysere markederne, tilpasse vores produkt-setup og etablere og styrke kanalpartnere i relevante lande i Asien. Derudover vil de naturligvis betjene vores eksisterende kunder og sikre et tættere samarbejde med de partnere, vi allerede samarbejder med på de lokale markeder.

Annonce

Fakta

Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af løsninger til måling og styring af energi- og vandforbrug

Virksomheden laver løsninger anvendes på verdensplan af forsyningsselskaber og ejendomsadministratorer og sørger for pålidelig og omkostningseffektiv måling

Ved at forudse kundernes udfordringer, kan de drive en bedre forretning og inspirere til mere intelligente og ansvarlige løsninger til de samfund, som de forsyner

Kamstrups løsninger omfatter forbrugsmålere, fjernaflæsningssystemer, hosting og service, analyse og smart grid-applikationer. Alle produkter produceres med de højeste certificeringer inden for miljø og kvalitet

Erfaren mand i spidsen

Kamstrup har peget på en erfaren direktør til at stå i spidsen for forretningen i Asien. Nuværende direktør for varmeforretningen Knud Bonde får ansvaret for det nye regionale kontor og for at styrke Kamstrups position i lande som Japan, Kina, Indien og Australien. Knud Bonde har mere end 25 års erfaring i Kamstrup og har spillet en væsentlig rolle i opbygningen af den ekspertise, virksomheden har fået på vand- og varmeområdet.

- Det er en spændende opgave, der venter, og jeg ser frem til at få et bedre kendskab til de asiatiske lande og hjælpe dem med at optimere og effektivisere forsyningen af energi og vand. Vi ved, der er et potentiale, siger Knud Bonde. Knud Bonde.

- Senest har vi i Indien set resultater, hvor en by med 80.000 indbyggere sparer fire millioner liter vand om dagen efter de har installeret fjernaflæste målere og fået en 24-7 vandforsyning. Det betyder, at vandforbruget er reduceret med 33 procent, og det viser, at teknologien kan gøre en forskel i mange samfund.

På kontoret i Kuala Lumpur er der lige nu et regionalt team på seks ansatte.

Knud Bonde har mere end 25 års erfaring i Kamstrup og har spillet en væsentlig rolle i opbygningen af den ekspertise, virksomheden har fået på vand- og varmeområdet. PR Foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce