Annonce
Brædstrup

Grædstrup og Sdr. Vissing overvejer et fælles menighedsråd

Sognene med hver sin kirke, som kirken her i Sdr. Vissing, skal bevares ifølge det nye forslag fra menighedsrådene. Derimod ønsker de to menighedsråd i Grædstrup og Sdr. Vissing at slå sig sammen til ét. Arkivfoto
Beboerne i Grædstrup og Sdr. Vissing sogne skal tage stilling til, om deres to menighedsråd skal lægges sammen.
Annonce

Grædstrup/ Sdr. Vissing: Borgerne i Grædstrup og Sdr. Vissing sogne skal snart tage stilling til, om deres to menighedsråd skal slås sammen til et.

De to sogne lægger i en annonce i Brædstrup Avis i denne uge op til, at der skal holdes to borgermøder i henholdsvis Grædstrup Kirke torsdag 6. februar og i konfirmandstuen i Sdr. Vissing 11. februar, hvor der skal være en skriftlig afstemning om forslaget.

Ifølge forslaget skal sognene, som de er nu, bevares, så der blot bliver tale om at slå menighedsrådene sammen.

Hverken formanden for menighedsrådet i Grædstrup, Jens Christian Nielsen, eller formand for menighedsrådet i Sdr. Vissing, Laila Vestergaard Gormsen, ønsker over for Horsens Folkeblad at uddybe, hvorfor man ønsker at lægge de to menighedsråd sammen, eller hvilke fordele man forventer at opnå.

Annonce

Har et tæt samarbejde

I annoncen i Brædstrup Avis løfter de to menighedsråd dog lidt af sløret for, hvorfor de går med planer om at lægge sig sammen.

- Det vil vi, fordi vi i forvejen har et godt og tæt samarbejde og kan se fordele i, at vi kan have et stort menighedsråd frem for to mindre. Alt personale er fælles for de to sogne, og alle arrangementer arrangeres og afvikles i fællesskab. Derfor har vi brug for et fast arbejdsfællesskab, hvor vi kan spare og hjælpe hinanden, hedder det.

I henhold til loven om sammenlægning af menighedsråd skal der holdes et offentligt møde, hvor planerne om en sammenlægning fremlægges. Samtidig skal der holdes en skriftlig afstemning blandt de fremmødte borgere i sognet.

- Derfor vil vi opfordre jer til at møde op og give jeres mening til kende, lyder det fra de to menighedsråd i annoncen.

Menighedrådsmødet i Grædstrup foregår i Grædstrup Kirke torsdag 6. februar klokken 19, mens menighedsrådsmødet i Sdr. Vissing holdes i konfirmandstuen tirsdag 11. februar, hvilket ligeledes er klokken 19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Hedensted gav HFS en fodboldlektion

Hedensted For abonnenter

Flere venner, mere motion og mindre angst: Ny livsstilsefterskole åbnede med næsten fuldt hus

Annonce