Annonce
112

Gps afslørede 24-årig løbehjulstyv

Foto: Palle Herløv

Horsens: En gps i et el-løbehjul ledte onsdag politiet i armene på en 24-årig mand fra Horsens, der forinden havde stjålet løbehjulet i Vejle, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Politiet modtog kl. 11.18 en anmeldelse om, at der på Torvet ud for Sams Salat holdt en bil med et stjålet løbehjul.

Forud for anmeldelsen var løbehjulet, der tilhører Voi Scooter, stjålet fra Vejle midtby. Via gps'en fandt ejeren frem til, at løbehjulet befandt sig i en bil, der holdt på Torvet i Horsens.

Politiet blev hidkaldt og fandt ganske rigtig løbehjulet. Ordensmagten fandt også den 24-årige ejer af bilen, der har indrømmet, at han stjal løbehjulet i Vejle.

Han er nu sigtet for brugstyveri, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce