Annonce
Ikast-Brande

Golf-ordningen opretholdes

Golfklubberne i Ikast-Brande Kommune er omfattet af en særordning, der betyder, at klubberne ikke kan søge om ekstraordinære lokaltilskud på lige fod med kommunens øvrige folkeoplysende foreninger. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Golfklubberne i Ikast-Brande Kommune er fortsat ikke berettigede til at søge om ekstraordinære lokaletilskud.
Annonce

Ikast/Brande: På sit møde i tirsdags besluttede Folkeoplysningsudvalget i en noget decimeret udgave at opretholde den eksisterende særordning for kommunens golfklubber. Ordningen betyder blandt andet, at golfklubberne ikke har mulighed for at søge om ekstraordinært lokaletilskud.

Ikke færre end syv af Folkeoplysningsudvalgets 15 medlemmer havde af forskellige årsager meldt afbud til mødet, hvor der blandt andet skulle tages stilling til, om den særlige golf-ordning skulle bibeholdes eller ændres.

I golf-ordningen udregnes golfklubbernes lokaletilskud på baggrund af antallet af medlemmer, helt konkret som 75 procent af 555 kroner om året pr. medlem i aldersgruppen 0-24 år. Golfklubberne modtager således ikke lokaletilskud på baggrund af dokumenterede lokaleudgifter, men i stedet på baggrund af antallet af medlemmer.

Særordningen betyder også, at kommunens golfklubber ikke kan søge om ekstraordinære lokaltilskud på lige fod med kommunens øvrige folkeoplysende foreninger.

I foråret ansøgte Brande Golfklub ikke desto mindre om et ekstraordinært lokaletilskud til renovering af en hytte. Udvalget besluttede dengang at give afslag på ansøgningen, men besluttede ved samme lejlighed at tage en principiel drøftelse af, om golfklubber kan ansøge om ekstraordinært lokaletilskud på et senere tidspunkt.

Det tidspunkt var altså kommet i tirsdags, og her besluttede de otte medlemmer af Folkeoplysningsudvalget, der deltog i mødet, at der ikke skal ændres på den nuværende ordning, og dermed er golfklubberne i Ikast-Brande Kommune fortsat ikke berettigede til at søge om ekstraordinære lokaletilskud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce