Annonce
Odder

Godt vejr skaber trafik-kaos ved Saxild Strand

Det vrimler med biler ved Trekanten, når solen skinner. Foto: René Christensen
Sommerhusejer foreslår ny indkørsel til den eksisterende p-plads, andre ønsker en mere overordnet plan for sommerhusområderne.
Annonce

Saxild Strand: Er det godt vejr, bliver Trekanten ved Saxild Strand som altid et trafikknudepunkt med alt for mange biler. Det er nogle sommerhusejere i området efterhånden så trætte af, at de kræver handling nu.

En af de utålmodige sommerhusejere er René F. Christensen, der har sommerhus på Solskrænten, og som har noteret sig mere og mere trafik på indfaldsvejen foran Sommershoppen.

- En ny direkte indkørsel til p-pladsen ved Trekanten vil skabe mere ro på indfaldsvejen foran Strandshoppen, mener René Christensen. Foto: Carina Mayner

- På solskinsdage er her et mylder af biler, mennesker og folk på løbehjul, skateboards og så videre. Saxild Strand er et dejligt sted, og jeg byder alle strandgæster velkommen. Men jeg observerer mere og mere trafik samt biler, der parkerer foran sommerhusene, når det er rigtig varmt. Også på de veje, hvor der er parkering forbudt, siger han.

Annonce

Flere pladser

Det samme mener Gunnar Nordestgaard, der er formand for det vejlaug, som omfatter Saxild Strand Grundejerforening og Foreningen af grundejere i Saxild Plantage.

- Måske skyldes det, at folk bliver hjemme i år på grund af corona, måske bare, at der i år er mange aktiviteter på Trekanten. Jeg ved det ikke. Men det er rigtigt, at vi sommerhusejere på solskinsdage oplever mere trafik til stranden end tidligere år, og at p-pladsen på Trekanten hurtigt bliver fyldt op. Det får så folk til at parkere i rabatten foran sommerhusene i kvarteret, og det kan give problemer, siger han og fortsætter:

- For eksempel kan det være svært for sommerhusejere at komme ud fra deres grund, hvis bilerne holder helt hen til selve indkørslen, siger formanden, der selv bor på Skovduevej, hvor minigolfbanen ligger. Alene det betyder, at der somme tider holder biler i rabatten foran alle sommerhusene og på begge sider af vejen.

Det er lovligt at parkere foran sommerhusene på for eksempel Skovduevej. Men for mange biler kan også være til gene for beboerne. Foto: René Christensen

- Så længe, man kan komme frem og tilbage, er det faktisk lovligt, da parkering er tilladt foran sommerhusene på vores vej. Men det er uhentsigtsmæssigt og har fået nogle til at lægge sten ude i rabatten. Problemet er bare, at det blot flytter p-problemerne andre steder hen. Så lad os nu fået lavet en overordnet parkeringsplan for hele området og med flere pladser, siger han.

Annonce

Ny indkørsel

Mens Gunnar Nordestgaard efterlyser en parkeringsplan, der omfatter hele området syd for Trekanten, har René F. Christensen et konkret forslag til, hvordan man kan undgå trafikkaos foran Strandshoppen.


Jeg tror, at folk vil parkere mere systematisk, hvis de kommer direkte ind på p-pladsen fra Kystvejen.

René F. Christensen, sommerhusejer ved Saxild Strand


Han foreslår, at man laver en separat indkørsel til p-pladsen ved toiletterne 50-100 meter længere henne ad Kystvejen. På den måde kan man undgå, at så mange kører ind på pladsen og måske fortsætter ned ad sommerhusvejene for at finde en p-plads.

- Det giver måske ikke flere p-pladser, men jeg tror på, at folk vil parkere mere systematisk, hvis de kommer direkte ind på pladsen, siger sommerhusejeren, der godt ved, at det måske ikke er så ligetil at etablere en indkørsel mere på den befærdede Kystvejen.

- Men det da værd at undersøge, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Nu skal du bestille tid for at blive corona-testet i Horsens

Horsens For abonnenter

Restauratør med opråb: Hjælpepakke går ikke til restauranter, men til revisorerne

Annonce